Gierslev Kirke

Kirke og kirkegård er topografisk placeret på en lille højning. På nær en mindre vestudvidelse fra 1800-tallet har kirkegården bevaret sit middelalderlige omfang, og en del af kirkegårdsmuren udgøres stadig af senmiddelalderligt murværk.

Kirken udgøres af resterne af et romansk skib, der i senmiddelalderen fik flere om- og udbygninger. Nogle af disse er et langhuskor med sakristi, som afløser for det romanske kor, en vestforlængelse af skibet, kapeller mod både nord og syd, vesttårn samt våbenhus.

Den romanske bygningskrop er opført i rå og kløvede marksten med brug af granitkvadre ved bygningshjørnerne. Skibets oprindelige døre er forsvundet, ligesom kun enkelte romanske vinduer kan ses i tilmuret stand.

Allerede i 1300-tallet blev skibet udvidet mod vest. Udvidelsen blev bygget i teglsten over en syld (dvs. et fundament) af kampesten, og den gamle gavl, der endnu kan ses fra tårnets mellemetage, var prydet med spidsbuede højblændinger (dvs. murnicher). Forlængelsen er overhvælvet.

Omkring år 1400 blev det nordre kapel opført til afløsning for et ældre våbenhus. Kapellet, der var opført til at huse både våbenhus og kapel, er bygget af teglsten over en syld af marksten og har blændingsprydet gavl mod nord. Kapellet er overhvælvet.

Langhuskoret er opført i slutningen af 1400-tallet, som afløser for et ældre romansk kor. Materialet er teglsten over markstensyld, og materiale fra det nedrevne kor er blevet genanvendt. Korets gavl er udført med spidsbuede højblændinger. Bygningen er overhvælvet. Kort tid efter er sakristiet på korets nordside opført, der i materialer har stor lighed med koret.

Omkring år 1500 er kirkens vesttårn opført. Det består af teglstensmurværk rejst over en syld af marksten med enkle højblændinger på gavlene.

Det søndre kapel er senmiddelalderligt, men savner i øvrigt daterende træk. Det er opført i teglsten og står i det indre med hvælv. I forlængelse af dette er der mod syd kort inden reformationen opført et våbenhus, der ligeledes er i teglsten over en syld af marksten og med blændingsprydet gavl mod syd.

Store dele af langhusets tagværker er middelalderlige og af eg og afspejler kirkens lange bygningshistorie. Øvrige tagværker er primært af fyrretræ og nyere.

Kirkens indre er præget af de hvidkalkede flader. De romanske bygningsdele er i senmiddelalderen blevet overhvælvet.

I nordkapellets hvælv findes senmiddelalderlige kalkmalerier fra 1475-1525. Malerierne viser forskellige scener fra Kristi lidelseshistorie. Fra sydkapellet er der ligeledes kendskab til kalkmalerier, dog er disse ikke synlige i dag.

Kirkens inventar stammer fra forskellige perioder. Ældst er den romanske granitdøbefont, der er enkelt udført. Ligeledes fra middelalderen er kirkens korbuekrucifiks, der er skåret omkring år 1500.

Fra renæssancen stammer den fornemme altertavle fra 1597 samt alterbordsforsiden fra 1550’erne. Lidt yngre, men stadig fra renæssancen, er kirkens prædikestol med himmel fra 1607, der i dag fremstår meget enkel, da billedfelter og detaljer gennem årene er gået tabt.

Kirkens klokker er støbt i 1633 og 1888.

I kirken findes flere mindetavler fra 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside
• Gierslev Kirke på sogn.dk