Gauerslund Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Gauerslund Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådsten.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er i dag tilmuret, mens den tilsvarende syddør overfor er genåbnet, og i dag forbinder våbenhuset med skibet. Den mest interessante bevarede detalje ses dog på korets gavl. Her er en dekoration bestående af tre blændinger, dvs. dekorative murnicher, som er opdelt af hængende rundstave. Dekorationen er interessant fordi den lige så gammel som selve bygningen, hvilket er ganske sjældent, og den må derfor regnes blandt de allerældste gavldekorationer i hele landet.

I sengotisk tid gennemgik kirken en række forandringer. Skibet blev forlænget med vest, og sakristiet og våbenhuset blev opført. Våbenhuset er udsmykket med tre cirkelformede blændinger samt to rundbuede, mens sakristiet er bemærkelsesværdigt ved sin gavl med trappeformede kamme.

I sengotisk tid blev der også opført et meget usædvanligt fritstående tårn ca. 10 meter sydøst for koret. Tårnet var tilsyneladende plaget af strukturelle problemer. I 1769 var man f.eks. nødt til at pille dets spir ned, og tårnet blev revet helt ned i midten af 1800-tallet. I stedet opførte man i 1843 et tårn på skibets vestende, som i 1918 blev erstattet af det nuværende.

Det nuværende meget slanke tårn er kendetegnet ved sine spinkle nygotiske træk, som særligt kommer til udtryk i de blændingsudsmykkede, kamtakkede gavle, og i den store indgangsportal i vest, som er indsat i en spidsbuet portal.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de stukkerede hvide gipslofter, mens den store korbue i øst danner en visuel ramme om alterpartiet.

Et enkelt kalkmaleri er bevaret i Gauerslund Kirke. Det findes på sakristiets vestvæg og er fra ca. 1500-1525. Motivet er Jesu korsfæstelse, og foruden den korsfæstede ses også Jomfru Maria og apostlen Johannes.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med knopper på fodens hjørner, samt på kummen med en enkel rundstav.

I kirken er også bevaret en helgenfigur fra sengotisk tid. Den indgik oprindeligt som en del af en nu forsvunden gotisk altertavle.

Altertavlen er i enkel renæssancestil og stammer fra omkring år 1600. Den er udsmykket med tre malerier fra 1966, som til sammen forestiller Kristi Himmelfart.

Prædikestolen og den tilhørende himmel er fra 1606. Som altertavlen er de i enkel renæssancestil, og begge er primært uden bemaling bortset fra enkelte forgyldninger og sorte skriftfelter.

Kirkens bænke er fra 1952 og i enkel stil, mens et kors på skibets nordvæg er fra 1978.

I kirken findes en del gravminder, herunder to gravsten fra romansk tid, to gravsten fra hhv. 1500-tallet og 1600-tallet, samt et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1772.