Faktaboks

Frydendal Kirke
Sogn
Skamstrup-Frydendal Sogn
Provsti
Holbæk Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Holbæk Kommune
Frydendal Kirke

Frydendal Kirke er en helstøbt gotisk bygning i munkesten, som består af et kor, et skib, et tårn, et våbenhuset og et gravkapel. Kirken står i dag hvidkalket. Her ses kirken fra sydøst. Foto: 2015.

Frydendal Kirke
Af .

Frydendal Kirke er en annekskirke til Skamstrup Kirke og ligger ud til landevejen ved Torbenfeld Herregård.

Kirkegården

Den lille kirkegård har antagelig bevaret gamle grænser. Kirkegården er omgivet af en mur af marksten og kløvede kampesten. Mod vejen er muren med synlige sten, men ellers er den hvidkalket. Den eneste indgang er en gitterport i hjørnet mod sydøst.

Kirkebygningen

Frydendal Kirke

Frydendal Kirke. Foto: 2004.

Frydendal Kirke
Af .
Frydendal Kirke

Tårnrummet har et fladbuet tøndehvælv. Heri kan man ane en tilmuret, cirkelformet åbning, som muligvis har været et hul til et klokkereb. Her ses kirken fra nordvest. Foto: 2015.

Frydendal Kirke
Af .
Frydendal Kirke

Kirken stod i det væsentlige færdig i 1457. Her ses kirken set fra nordøst. Foto: 2015.

Frydendal Kirke
Af .

Kirken er en helstøbt gotisk bygning af munkesten, som består af kor og skib samt et tårn over skibets vestende. Våbenhuset er formentlig tilføjet endnu i 1400-tallet. Den store tilbygning i nord er et gravkapel fra 1819.

Kirken stod i det væsentlige færdig i 1457. Korets østre vindue er tilmuret, men står synligt som udvendig niche. Den oprindelige dør i skibets sydende er fortsat i brug. Korets og skibets taggavle smykkes af gotiske dekorationer med kamtakker og højblændinger, dvs. murnicher. Blændingerne har oprindeligt alle været spidsbuede.

Tårnet er den sidst opførte del af den oprindelige bygning og har ligesom kirkens plan mindelser om ældre romansk byggeskik. Det har taggavle mod øst og vest, som er smykket af gotiske dekorationer i form af kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. murnicher.

Våbenhuset fra samme periode har ligeledes gotiske dekorationer på taggavlen med kamtakker og spidsbuede højblændinger. Døren og vinduerne stammer fra kirkens restaurering i 1865.

Gravkapellet er opført i mindre, røde mursten i 1819. Det er stærkt præget af en ombygning i 1800-tallets anden halvdel. Kapellets ydre blev tilpasset kirkens gotiske stil ved indsættelse af spidsbuede vinduer og opmuring af kamtakker med spidsbuede blændinger på nordgavlen.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft, og korbuen er spidsbuet.

Tårnrummet har et fladbuet tøndehvælv. Heri kan man ane en tilmuret, cirkelformet åbning, som muligvis har været et hul til et klokkereb.

Koret, skibet og tårnet har i det væsentlige bevaret oprindeligt tagværk.

Kalkmalerier

Frydendal Kirke

Nord for korbuen kan man på triumfvæggen se flere våbenskjold fra 1581 og 1629. Her ses Anne Rosenkrantz Ottesdatters fædrene og mødrene våben, Rosenkrantz og Putlitz samt Albrecht Gøies mødrene våben, Bydelsbak på triumfvæggen. Foto: 2015.

Frydendal Kirke
Af .
Våbenskjolde for Dorrethe Gøye til Torbenfeldt samt indskrift.
.
Anne Rosenkrantz Ottesdatters fædrene og mødrene våben, Rosenkrantz og Putlitz.
.

På korets østlige væg og på sydvæggen i tårnrummet kan man se tre indvielseskors fra anden halvdel af 1400-tallet.

Nord for korbuen kan man på triumfvæggen se flere våbenskjold fra 1581 og 1629.

Inventar

Frydendal Kirke
Alterbilledet i Frydendal Kirke. Foto: 2011.
Af /Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0
Frydendal Kirke
Prædikestol og lydhimmel i Frydendal Kirke er fra omkring 1600-tallet. Foto: 2009.
Af / Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

I kirken er to døbefonte. Den ene er romansk af blålig granit på en ny fod, mens den anden består af et højt søjleskaft fra restaureringen i 1865.

Prædikestolen med himmel er fra omkring år 1600. Den er senere ombygget og opstillet på en kasse antagelig udført omkring år 1650 med fremstillinger af dyderne (bl.a. Tro, Håb og Kærlighed). De store felter har afbildninger af Kristus med verdenskuglen flankeret af evangelisterne med deres symboler.

Altertavlen er et maleri fra 1722 af Hendrik Krock (1671-1738) i en samtidig, enkel ramme. Billedet er malet med olie på kobber. Det forestiller Kristi opstandelse.

Præste- og degnestole står i korets østlige hjørner på hver side af altret. De er fra 1700-tallets sidste halvdel.

Herskabsstolen i skibets nordøstlige hjørne er antagelig indrettet i 1800-tallets sidste halvdel. Den dannes ved, at to paneler er stillet vinkelret på hinanden. Det ene er antageligt fra 1800-tallet, mens det andet er fra 1600-tallet. Den ældste del har tre felter med reliefskæringer, der fremstiller Jesu fødsel, omskærelsen og kongernes tilbedelse.

I gravkapellet på skibets nordside hænger på sydvæggen et maleri fra 1889. Billedet forestiller Kristi opstandelse og er forneden i venstre hjørne betegnet: »Copie efter Carl Bloch af M[orten?] Jepsen 1889«. Carl Blochs (1834-1890) maleri fra 1877 sidder i altertavlen i Jakobskirken i København

Gravminder

I korets nordmur øst for vinduet ses udvendig en gravsten fra ca. 1673 til minde om Anna Bielefeld.

I kapellet er opstillet otte voksenkister fra perioden 1816-1923. På den vestlige væg hænger tre mindetavler. De er antagelig ophængt for kapellets bygherre, Jacob Frederik van Deurs, der døde i 1851.

På kirkegården står to gravmonumenter fra henholdsvis 1805 og 1820.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig