Hendrik Krock

Faktaboks

Hendrik Krock
født:
1671
død:
1738

Hendrik Krock. Venus bringer lægende urter til den sårede Æneas, 1706. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Hendrik Krock, 1671-1738, dansk maler. Under studieophold i Frankrig og Italien var Krock bl.a. elev hos Carlo Maratti; kopier af italienske barokmalerier indgik senere i mange af hans værker. Hjemvendt til Danmark 1706 blev han hofmaler hos Frederik 4. og siden hos Christian 6.

Krock udførte en række store udsmykningsopgaver til Frederiksberg Slot (1702 ff.), Rosenborg (1704 ff.), Kancellibygningen (1712 ff.) og Fredensborg Slot (1723 ff.), hvor loftsmalerier, dørstykker og altertavler bl.a. viser allegorier på kongemagten. Det lette og dekorative element i Krocks kunst, som foregriber rokokoens formsprog og farveholdning, bragte ham i et modsætningsforhold til tidens anden store barokmaler, Bénoit Le Coffre. Kort før sin død blev Krock leder af Christian 5.s kunstskole i København, en forløber for Kunstakademiet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig