Freerslev Kirke (Faxe Kommune)

Af den romanske kirke står kun skibets nord- og sydmur tilbage. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Den nordlige er bevaret i tilmuret stand, mens den sydlige er slugt af den nuværende. Der er kun bevaret rester af et romansk vindue midt på den nordlige langmur. Den romanske kirke havde også et kor, men det er senere erstattet af det nuværende.

Vistnok allerede i løbet af 1200-tallet i senromansk eller tidliggotisk tid er skibet blevet forlænget mod vest. I den nordlige langmur er der rester af et tilmuret vindue.

I den gotiske periode byggede man tårnet. Her er der et vindue i bunden af tårnets sydmur, og under taget er der fladbuede glamhuller til klokkernes lyd. Dets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher. Taggavlene lader dog til at være fra 1500-tallet, hvor man har forkortet tårnet.

Våbenhuset er oprindelig opført af munkesten i den senere middelalder, men det kan ikke nærmere tidfæstes. Det er i 1800-tallet blevet bygget helt om, herunder syddøren og taggavlens kamtakker og blændinger, så alle de oprindelige detaljer er forsvundet.

I 1866-1867 blev det gamle kor revet ned, hvorefter det blev erstattet af det nuværende med korsarme og en tresidet apsis. Korgavlen er glat, korsfløjenes gavle har blændinger, og alle gavlene har kamtakker, så de ser gotiske ud.

Samtidig blev der indsat nye vinduer i skibet og tårnet, og våbenhuset fik en ny gavl, rundbuet syddør og runde vinduer.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af det flade gipsloft fra 1800-tallets ombygning. Kun i tårnet er der et oprindeligt krydshvælv fra 1300-tallet. Hvælvets ribber bæres af udskiftede konsoller over to mandlige og to kvindelige oprindelige, udskårne kridtstenshoveder fra gotisk tid. I apsissen er der et halvkuppelhvælv fra 1867.

Mellem skibet og tårnrummet er der en rund tårnbue.

Af middelalderligt inventar er der bevaret den romanske døbefont af granit. Kummen har under en tynd tovsnoning elleve rundbuede felter, som er adskilte med tovstave, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger. Nederst er der en svær tovsnoning ved overgangen til foden.

Altertavlen fra omkring år 1600 er fra højrenæssancen. Den har indenfor en næsten kvadratisk prydramme et stort felt med skriftsteder. På siderne står der jonisk søjler, som flankeres af storvinger. I topfeltet er der et nyere eller stærkt opmalet billede af opstandelsen.

Prædikestolen er ligeledes fra højrenæssancen. Den er et næstvedarbejde fra omkring år 1615. Den har fire fag, som er adskilte med dobbelte, joniske søjler. I fagenes felter er der arkader med skriftsteder.