Flinterup Kirke

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Den sydlige er endnu i brug, mens norddøren er bevaret som en blænding. Der har angiveligt kun været et vindue i hver langmur i skibet. I koret har der været et vindue i nordmuren, og i apsissen har der været et mod øst, men de er begge mure til og fremstår som blændinger.

Nedenfor beskrives tilbygninger i den rækkefølge, de blev opført i.

Omkring år 1500 har man tilføjet det store tårn til skibets vestende. Det har til alle sider dobbelte glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Fra samme tid som tårnet er våbenhuset på skibets sydside. Det har en fladbuet dør, der er muret om i 1866. Taggavlen har kamtakker og fem markante højblændinger med hængestav.

Det uanselige nordkapel er fra anden halvdel af 1500-tallet. Det har i gavlen et rundbuet vindue, og herover er der et afvalmet tag, hvilket vil sige, at det har en tagflade over gavlen.

I 1866-1867 restaurerede man kirken, hvor murene blev af renset og flere af murene blev skalmuret. Desuden fik hele bygningen store, rundbuede vinduer med blysprosser.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. I gotisk tid i første halvdel af 1400-tallet fik koret sit krydshvælv, og angiveligt fik skibet sine to i anden halvdel af samme århundrede. Tårnets hvælv er fra dets opførelse. Mellem tårnrummet og skibet er der en stor spidsbue.

Den store døbefont fra 1200- eller 1300-tallet har under et smalt bånd af små diamantkvadre en udsmykning med svagt udhuggede linjer. Den viser tolv trekløverbuede portalfelter omkring store egeblade.

Prædikestol fra omkring år 1620 er i højrenæssancestil. Den har fire fag, hvori der er figurer af evangelisterne. På hjørnerne er der kvindehermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller tro, håb, kærlighed og retfærdighed.

Altertavlen fra 1633 er bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Storfeltet har et maleri af nadverens indstiftelse, og det er flankeret af søjler med prydbælter. Den har yderst storvinger i svungne former, som går igen i formerne på topstykket.

Kirkens bænke er fra 1858. De har mod midtergangen dekorative udskæringer.