Fensmark Kirke

Kirkegårdens mure er af kløvede kampesten, og de er næsten alle muret om.

Kirken består af et romansk skib, hvis kor i 1857-1858 blev revet ned og erstattet af et nyt, hvor skibet og koret går i et, hvorfor kirken kaldes en langhuskirke. Tårnet er sengotisk, mens den nordlige udbygning er fra begyndelsen af 1800-tallet. Et sengotisk våbenhus på skibets sydside blev i 1921 bygget om til den nuværende, dobbelte tilbygning.

Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Det lille romanske skib står endnu nogenlunde bevaret. Skibet er af kampesten iblandet en del kridtsten. Hver af langmurene har sikkert haft to vinduer, hvoraf kun de vestlige kan spores. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og af dem er den nordlige muret til, mens den sydlige er helt omformet i 1921.

Det lille, nu stærkt nedskårne, sengotiske tårn med vindeltrappehus er af munkesten, blandet med kampesten og kridtkvadre. Tårnet er over hvælvene muret om, og øverst er muren kun en skal uden på et skelet af bindingsværk. De enkle glamhuller til klokkernes lyd er muret om, angiveligt da man i 1800-tallet gjorde tårnet mindre.

Udbygningen mod nord er opført af bindingsværk for arbejderne på Holmegaard Glasværk, som blev anlagt i 1825. Bygningen har afvalmet tag, dvs. at taget afsluttes med skrå tagflader.

Det nye kor, som blev fuldført i 1858, har en glat taggavl mod øst. Årsagen til ombygningen var sognets tiltagende folkemængde, der nødvendiggjorde en udvidelse af alterets knæfald.

Skibets yngre tilbygning på sydsiden tjener som våbenhus og korsarm. Den er opført af arkitekt Johannes Tidemand-Dal (1882-1961) i 1921.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Skibets to hvælv er tilføjet i sengotisk tid, mens tårnets og korets er fra deres respektive opførelser.

Mod skibet er triumfbuen udvidet, og mod tårnrummet er der en spids bue.

Af middelalderligt inventar er der bevaret den romanske døbefonts kumme af granit. Den har en rundstav, dvs. et profileret bånd, og et kort, keglestubformet skaft.

Prædikestolen er i barokstil fra tiden omkring år 1700. Den er en bearbejdning af en tidligere prædikestol fra højrenæssancen omkring år 1600. Stolen blev ved en istandsættelse i 1901 suppleret med to nye fag. Fra den oprindelige stol stammer fagenes storfelter, hvis nicheformede arkader har et muslingeskalsfyldt bueparti og reliefskårne adelsvåben. Alle våbnenes oprindelige mærker er skåret bort.

Som alterprydelse tjener et relief af keramik, som afbilder korsnedtagelsen. Det er af Arne Bang fra 1958.

På nordkapellets væg hænger der et epitafium, dvs. mindesmærke, af fyrretræ i profilramme. Det er over Oluff Oluffsøn, død i 1669, 42 år gammel.

I kapellets gulv ligger der en gravsten over Søren Kirchhoff fra år 1785.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk