Faktaboks

Føvling Kirke
Sogn
Føvling Sogn
Provsti
Malt Provsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Vejen Kommune
Føvling Kirke

Føvling Kirke er en sognekirke, som ligger midt i Føvling, ikke langt fra Vejen. Her ses kirken fra sydøst. Foto: 2014.

Føvling Kirke
Af .
Føvling Kirke

Føvling Kirke består af et skib og et kor i granitkvadre. Her ses kirken fra nordøst. Foto: 2014.

Føvling Kirke
Af .

Føvling Kirke er en sognekirke, som ligger smukt midt i Føvling, ca. 13 kilometer vestsydvest for Vejen.

Kirkegård

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod vest i 1884 og øst i 1897, men har ellers bevaret sine oprindelige afgrænsninger. Rundt om kirkegården er der dobbelte stendiger på syd- og vestsiden, græsklædte jorddiger med sten på ydersiden i nord og øst. Kirkegårdens hovedindgang er en port i vestdiget. På østsiden af kirkegården findes der et ligkapel fra 1971. Indtil ca. 1960 lå der en skole syd for kirkegården.

Kirkebygning

Føvling Kirke

Tegning af Føvling Kirke fra 1861.

Føvling Kirke
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Kirken er en statelig romansk bygning, som består af et skib og et kor med apsis. Byggematerialet er granitkvadre udvendigt og rå og kløvede kampesten indvendigt. Tårnet er senmiddelalderligt, og indtil senest 1691 havde kirken også et våbenhus.

I kirkens ældste dele, altså skibet, koret og apsissen, er der bevaret mange oprindelige detaljer. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Disse er begge usædvanligt velbevarede, inklusive de smukke søjleportaler på ydersiden. Også en præstedør på korets nordside er bevaret. Helt usædvanligt er hele ni af kirkens oprindeligt 13 vinduer også bevaret. Kun de fire store vinduer i sydsiden er nyere, fra 1876. Alle andre vinduer er dermed helt fra kirkens opførelse. En anden interessant detalje på Føvling Kirke er en billedsten fra romansk tid, som forestiller et mandshoved. Den er indmuret i tårnets vestside.

Tårnet vest for skibet er bygget af munkesten og granitkvadre på den nederste tredjedel. Tårnrummet er forbundet med skibet via en stor, spids bue, og på de andre sider er der indsat spareblændinger, dvs. buer man indbyggede for at spare på byggemateriale. Døren i tårnets vestside er fra 1868 og er udformet som en efterligning af de middelalderlige søjleportaler. Øverst har tårnet et pyramideformet spir fra 1773.

Føvling Kirkes tagværker er fra forskellige perioder, men er overvejende fra middelalderen. Det meste af skibets tagværk er dendrokronologisk dateret til at være fældet i år 1203, mens en smule blev udskiftet i 1590’erne. Apsissens og korets tagværk er fra 1380’erne.

Indvendigt er kirkerummet særligt præget af de høje, hvidkalkede hvælv, som stammer fra omkring år 1500, som kontrasterer korbuen, der står i rå granit.

Kalkmalerier

Føvling Kirke

Kalkmalerier i Føvling Kirke. Her ses et våbenskjold. Foto: 2014.

Føvling Kirke
Af .
Føvling Kirke

Alle kalkmalerier i kirken er placeret i skibets hvælv. Her ses en passerroset, som stammer fra perioden 1475-1550. Foto: 2014.

Føvling Kirke
Af .
Føvling Kirke

Kalkmalerier i Føvling Kirke. Her ses våbenskjold med tre fisk og flettekors i kapperne. Foto: 2014.

Føvling Kirke
Af .

I kirken er der bevaret enkelte kalkmalerier, alle i skibets hvælv. De forestiller våbenskjolde og en såkaldt passerroset og stammer alle fra perioden 1475-1550.

Inventar og gravminder

Føvling Kirkes inventar er fra flere forskellige perioder, men er særligt præget af senbarokke indslag.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er samtidig med selve kirken, ca. 1200-1205. Den er udsmykket med rundstave, mens foden ret usædvanligt er korsformet.

Den smalle altertavle fra 1753 er i en ret rustik barokstil, og er udsmykket med udsavede dekorationer i form af akantusblade og tre malerier, der nedefra og op forestiller den sidste nadver, Kristus på korset og Jesu opstandelse.

Prædikestolen er samtidig med altertavlen og er i samme karakteristiske barokstil. Prædikestolen er opbygget af seks fag, hvoraf det ene ind mod væggen er nyere, og den blev sandsynligvis oprindeligt planlagt som en lektorieprædikestol, der skulle hænge foran korbuen. Denne plan kom dog ikke til udførelse. På de fem oprindelige fag er der malerier af evangelisterne, hvoraf Johannes højst usædvanligt optræder to gange. Dette skyldes, at det ene, skitseagtige maleri af Johannes oprindeligt endte ind mod væggen, da det blev besluttet af droppe planerne om at udføre stolen som en lektorieprædikestol.

Kirken er forholdsvis rig på historiske gravminder, bl.a. med fire fint udført epitafier, dvs. mindetavler, fra perioden 1708-1778 ophængt i koret, apsissen og skibet. I kirkens tårnrum findes der også en romansk gravsten fra ca. 1200-1250, som noget usædvanligt har en latinsk indskrift skrevet med runer. Den vidner om, at ”Esbern Langsom” ligger begravet under den, selvom stenens oprindelige placering er usikker. Hertil findes der også en række sten og monumenter på kirkegården, som er fra mellem 1761 og 1898.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig