Er en sognekirke med romansk skib og middelalderlige tilføjelser. Disse om- og udbygninger vidner om skiftende tiders behov før Reformationen i 1536. Desuden er der i kirken bevaret gotiske kalkmalerier samt inventar fra middelalderen og barokken.
Fårdrup Kirke ligger østligt i Fårdrup by, ca. 11 km. syd for Slagelse. Kirken er omgivet af spredt bebyggelse og marklandskab.
Den romanske kirke udgøres af skibet. I den gotiske periode tilføjede man fem tilbygninger i form af en vestforlængelse, en udvidelse af koret til skibets bredde, et sakristi (et præsteværelse), et nordkapel og et tårn. I moderne tid er der opført et våbenhus mod syd.
Fårdrup Kirke er i dag helt hvidkalket, og murværkets konturer anes igennem kalken. Bygningen har røde tegltage.
Fårdrup Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Fårdrup er kirken opført i rå og kløvet kampesten med tilhuggede kvadersten i hjørnerne. Af den oprindelige bygning er i dag kun bevaret skibets sidemure i den midterste del af det nuværende langhus.
I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er omdannet i nyere tid, og norddøren er helt forsvundet. Heller ingen af de oprindelige vinduer ses i dag.
I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.
Også i Fårdrup Kirke udnyttede man de nye muligheder for bygning og arkitektur, og man tilføjede således flere nye bygninger i gotisk tid.
Nordkapellet er formentlig den ældste af de middelalderlige tilbygninger, opført i 1400-tallet. Gavlen er gotisk udformet med trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger. Indgang til skibet sker via en spidsbuet arkade og kapellets rum dækkes af et hvælv.
Skibets vestforlængelse er udført efter nordkapellets opførelse. Skibets to stjerneformede hvælv er formentlig samtidige med vestforlængelsen og nok opført omkring år 1500.
Først efter opførelsen af skibets hvælv blev det oprindelige kor revet ned for at gøre plads til et nyt kor, opført i samme bredde som skibet. Ved opførelsen af det bredere kor blev kirken dermed en langhusbygning, dvs. at kor og skib går ud i ét. Det nuværende kor er opført i en blanding af munkesten og kampesten, de sidstnævnte rimeligvis genbrug fra det oprindelige kor.
Tårnet er også fra den senere del af middelalderen, men dog nok ældre end sakristiet (se ndf.). Tårnets gavle er gotisk udformede med trappeformede kamtakker og blændingsdekorationer. Adgang til de øvre stokværk, dvs. etager, sker via en trappe, som oprindeligt var fritstående, men hvoromkring der senere er bygget et lavt trappehus.
Det nye kor kan, set ud fra kirkens bygningshistorik, ikke være ældre end begyndelsen af 1500-tallet, og snart herefter må sakristiet være opført mellem kor og nordkapel. Sakristiet er udadtil bygget sammen med koret og har derfor en halv østgavl, som er gotisk udformet med trappeformede kamtakker.
Våbenhuset er opført i 1867 af små mursten.
I det indre er Fårdrup Kirke hvidkalket med kalkmalede udsmykninger. Kirkerummet præges i høj grad af dets hvælvede lofter, som kom til i den gotiske periode, hvor teglstenene gjorde det muligt at erstatte de oprindelige trælofter med de lettere, opadstræbende hvælv.
Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er malet i rødbrune nuancer.
I Fårdrup Kirke er der bevaret kalkmalerier i skibet. Malerierne er dateret til perioden 1490-1510. De er således sengotiske og malet af henholdsvis Skuldelevværkstedet og et ukendt værksted.
Malerierne i skibets hvælv er malet af det såkaldte Skuldelevværksted i slutningen af 1400-tallet. Hvælvet er udsmykket med planteornamentik og geometrisk ornamentik, ligesom at der, uden forbindelse til den ornamentale udsmykning, er malet en indskrift hen over korbuen (triumfmuren). Udsmykningen er meget usædvanlig ved, at den kun er udført i den øverste del af hvælvet og ikke strækker sig ned i hele hvælvet.
På skibets nordvæg er der en indskrift samt såkaldte indvielseskors. Disse kalkmalerier er udført af et ukendt værksted.
I Fårdrup Kirke er der bevaret inventar fra middelalderen, barokken og fra nyere tid. Indretningen vidner om tidligere tiders tanker om kirkerummets indretning og brug.
Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Både kumme og fod er dekoreret med udhugget tovsnoning. På foden er der desuden fordybede zigzaglinjer, hvori der bl.a. også er en reliefhugget menneskefigur.
Altertavlen indeholder rester af en sengotisk altertavle fra omkring 1475. Den er indsat i ramme fra omkring år 1850. Bevaret fra middelalderen er midterskabets reliefskårne korsfæstelsesgruppe, som er placeret på en forgyldt baggrund.
Prædikestolen er udført i bruskbarok stil omkring 1630-1640. Stolen er, typisk for tiden, inddelt i fem fag, dvs. sider, som adskilles af figurer, der forestiller håbet, kærligheden, styrken og retfærdigheden, dvs. dyderne. I de store felter er der rundbuede nicher med muslingeskaller, og derunder er der anbragt udskårne figurer forestillende Kristus, Johannes Døberen, Lukas, Markus og Johannes. Lydhimlen er samtidig og har reliefskårne initialer (for kirkeværge og sognepræst), Christian 4.’s monogram samt våbenskjold.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.