Erslev Kirke er en sognekirke beliggende på Mors i nordbyen i Erslev, og den er placeret i et terræn, hvor der er fald til alle sider.
Kirkegården er omgivet af kampestensdiger, hvis indersider mod syd og vest er jorddækkede. Mod øst og syd ses hvidtede piller med indgangslåger. Et porthus i bindingsværk har tidligere ligget på stedet.
Kirken har intet tårn, men et romansk skib og kor samt et sengotisk, sydvendt våbenhus. Klokken fra 1631, som er støbt af Felix Fuchs, København, hænger i en tømret stabel ved kirkens vestgavl. Det romanske kor og skib har synlige blanke granitkvadre, som er muret meget om. Våbenhuset, som er udført i rå og kløvet kamp iblandet kvadre, er hvidkalket, men enkelte rå kampesten ses ved soklen. Rundt om skibets nyere vinduer, langs tagudhæng og øverst på gavlene ses også hvide partier, sådan som det er landsdelens skik.
Kun korets nordvindue er oprindeligt og er blevet genåbnet efter tilmuring. To romanske vinduesoverliggere er imidlertid genanvendt i skibets nordvinduer, som sammen med skibets øvrige vinduer stammer fra en restaurering i 1936 af den lokale arkitekt Jens Foged (1890-1959) fra Thisted. Kirken er desuden hovedistandsat i 1990’erne.
Koret har mod syd haft et spedalskvindue som i Elsø Kirke, men kun overliggeren er bevaret. Et spedalskvindue var et vindue, hvor folk der var smittet med den frygtede spedalskhed havde mulighed for at følge med i gudstjenesten udefra. Denne overligger er udsmykket med en meget fin og dekorativ bort. Muligvis har koret et tilmuret østvindue, men i så fald er det muret kraftigt om. I skibets nordmur ses et reliefhugget mandshoved.
Adgang til kirkerummet får man via våbenhuset gennem syddøren, mens skibets oprindelige norddør er tilmuret. Væggene er kalkpudsede, og den velbevarede korbue er lav og bred med skråkantede sokkel- og kragsten, dvs. sten med en fremspringende profil.
Alle kirkens tre bygningsafsnit er tækket med bly. I kirkerummet ses ældre bjælkelofter indvendigt i skibet og koret. Trods mange fugtproblemer gennem tiden, findes der dele af et ældre, meget bevaringsværdigt middelalderligt tagværk i egetømmer over kirkerummet.
Der er fundet farvespor efter tidligere kalkmalerier i gråt og brunviolet (dodenkop) pigment på skibets nordvæg. Desuden blev der langs med loftsbrædderne i koret fundet gule og røde farvespor, da et stort stykke puds fra murkronen faldt ned i 1997. Farvesporene er dateret til sengotiske eller yngre. Også langs triumfvæggens vestside samt i korbuen fandtes rester af denne dekoration. Alt blev dog overkalket igen.
Det fritstående alterbord af granitkvadre er muret med et tykt lag cement og har i sin monolitplade en tom helgengrav. Altertavlens storfeltmaleri af Den Sidste Nadver er signeret anno 1751 af Jens Trane Pingsit og blev istandsat i 1997. Istandsættelsen medførte farvearkæologiske fund, fordi der under motivet fandtes et større korsfæstelsesbillede.
Døbefonten er romansk og dekoreret med bl.a. en spiralrække. Et sengotisk korbuekrucifiks fra omkring 1500 hænger på skibets nordvæg. Prædikestolen fra renæssancen dateres til 1614 og har evangelistmalerier i storfelterne. Stolestaderne er udført i renæssancestil, og en udateret præstestol er placeret i koret. En jernbeslået syddør fra 1600-tallet er desuden bevaret mellem skibet og våbenhuset.
Desuden er en korsprydet, romansk gravsten indmuret i våbenhusets gavl.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.