Den Ungarske Opstand

Den Ungarske Opstand var et oprør mod det kommunistiske styre i Ungarn oktober-november 1956. Det delvise opgør med Josef Stalin i Sovjetunionen og stalinismens fald i Polen i 1956 førte til demonstrationer i Budapest mod regimet.

Den 23/10 udviklede en ellers fredelig demonstration sig til en væbnet opstand, da regeringens leder, Ernő Gerő, nægtede at give indrømmelser, og sikkerhedspolitiet ÁVH affyrede skud mod folkemængden. Gerő blev tvunget til at gå af, og Imre Nagy blev indsat som ny regeringschef.

Den 1/11 meddelte Imre Nagy i en radiotale regeringens beslutning om Ungarns udtrædelse af Warszawapagten, og samtidig anmodede han FN om at anerkende Ungarn som neutral stat.

Denne handling var medvirkende til, at János Kádár, der selv var offer for Mátyás Rákosis terror og nu var leder af en kommunistisk "arbejder-bonde-regering", dannet umiddelbart efter opstandens begyndelse, anmodede Sovjetunionen om militær hjælp til nedkæmpelse af opstanden.

Den 4/11 intervenerede sovjetiske kampvogne, og det kom til svære kampe i Budapests gader. Efter en uges tid var opstanden kvalt. Imre Nagy blev taget til fange og ved en hemmelig rettergang dømt til døden og henrettet i 1958 sammen med flere af sine nærmeste medarbejdere.

Opstanden kostede ca. 20.000 mennesker livet, og titusinder blev fængslet og/eller deporteret til Sovjetunionen. Ca. 200.000 ungarere flygtede til Vesten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig