Budapest. Udsigt fra floden Var over mod Buda.

.

Kunstmuseet

.

Erzsebet hid

.

Budapest. Parlamentsbygningen, tegnet af Imre Steindl i nygotisk stil.

.

Heltepladsen

.

Frihedsbroen

.

Teknisk Universitet

.

Parlamentet

.

Budapest.

.

Gellert

.

Budapest er Ungarns hovedstad. Byen ligger ved Donau på overgangen mellem Det Transdanubiske Højland og Den Ungarske Slette; den har 1.752.286 indbyggere inklusive forstadskommuner (2019).

Byen består af to oprindelig adskilte byer, Buda og Pest, der ligger på hver sin side af Donau og er forbundet af otte broer, hvoraf de kendteste er Kædebroen (1839-1849), Elizabethbroen (1897-1903) og Frihedsbroen (1896); de blev alle sprængt i 1944-1945, men senere genopbygget.

Obuda og Buda på Donaus vestbred er de ældste bydele og fremstår i dag som bolig- og museumsområder; Pest er præget af administrationsbygninger og store bolig- og industriområder, der breder sig mod øst.

Bybillede og arkitektur

Budapests bybillede og bygningshistorie er præget af, at byen var den anden hovedby i det østrig-ungarske dobbeltmonarki 1867-1920, og at den på få kvarterer nær er en relativt ung hovedstad. De terrængivne forskelle på det kuperede Buda og det sletteprægede Pest har sat sig spor i byplanerne.

Den gamle bydel domineres af to høje med smalle og slyngede gader: Gellértbjerget med Citadellet (1848-1849) og Borghøjen med Budaslottet, Fiskerbastionen (1901-1905) og den gotiske Matthiaskirke, der påbegyndtes i 1200-tallet og bl.a. har fungeret som kroningskirke for ungarske konger.

Det middelalderlige Budaslot er ombygget og udvidet mange gange og fremtræder som et mægtigt bygningsanlæg i barok stil med en over 300 m lang facade mod Donau.

Højenes strategiske placering medførte store ødelæggelser under 2. Verdenskrig, men området restaureredes 1954-1968. Det klassicistiske Sándorslot blev restaureret i 1980'erne og 1990'erne, og siden 2002 er Sándorslottet ministerpræsidentens residens. Langs Budas Donaubred løber corsoen med en række termalbade og det berømte Hotel Gellért fra 1880'erne.

Pest er den centrale bydel, afgrænset af store ringgader med monumentale jernbanestationer fra 1800-tallet. Den domineres af lange, lige boulevarder og trafikale hovedstrøg fra udkanten ind mod Donau, hvor de ad broerne over floden mod vest fortsætter på Budasiden.

Fra den østrig-ungarske periode stammer en lang række bygninger af officiel karakter, bl.a. nationalmuseet i klassicistisk stil (1837-1847), den 268 m lange parlamentsbygning ved Donaus Pestbred, opført 1885-1902 af Imre Steindl i nygotisk stil, Sankt Stefansbasilikaen i klassicisme og nyrenæssance (1851-1905), kunstmuseet i eklektisk stil (åbnet 1906) samt store bolig- og forretningskvarterer.

Pests centrale bykerne, der strækker sig fra boulevarden Erzsébet körút mod Donau, er vestlig i sin karakter, idet de mange store hovedstrøg, forretningsgader, pladser og torve minder om Wien, Berlin og Paris. Siden omvæltningerne i 1989 og åbningen mod Vest har de store hovedstrøg været domineret af udenlandske mærkevarebutikker.

Heltepladsen med Tusindårsmonumentet og Den Ukendte Soldats Grav ved byparken i Pest blev ligesom andre monumenter og bygninger opført ved fejringen i 1896 af tusindåret for Ungarns grundlæggelse.

Museer og kulturliv

Museerne og seværdighederne understreger Budapests betydning som en vigtig kulturby i Østeuropa: Nationalmuseet med betydelige historiske samlinger, bl.a. kronregalierne med Stefanskronen, det righoldige kunstmuseum, der rummer betydelige værker af europæiske kunstnere, nationalgalleriet med ungarsk kunst, Det Jødiske Museum, operaen og musikakademiet.

En vigtig del af kulturlivet i Budapest er musikken, der spænder fra sigøjnermusik over komponisterne Franz Liszt, Zoltán Kodály og Béla Bartók til jazz og rockmusik.

Infrastruktur

Turisme er af stigende betydning. Budapests placering som Ungarns centrale trafikknudepunkt har efter omvæltningerne medført store problemer, idet byens broer, gader og veje ikke har haft kapacitet til den kraftige forøgelse af privatbilismen efter 1990, hvilket bl.a. har medført en betydelig forøgelse af forureningen på trods af bestræbelser på begrænsning.

Det offentlige trafiksystem, der hidtil har været baseret på sporvogne, busser, nærbane og et af Europas ældste metrosystemer (1896), blev fornyet 1996 og 2003.

Budapests historie

Oldtiden

I det 1. århundrede f.v.t. var området omkring det nuværende Budapest beboet af den keltiske stamme eraviskerne, hvis hovedby lå på Gellértbjerget. I 89 e.v.t. anlagde romerne en legionslejr med navnet Aquincum, der i 106 f.v.t. blev hovedby i provinsen Pannonia Inferior. Byens antikke historie og de udgravede levn herfra behandles i artiklen om Aquincum.

Middelalderen

I slutningen af 800-tallet erobrede magyarerne området og overtog stedets slaviske navn Pest, der betyder 'ovn'. Navnet opstod sandsynligvis på grund af stedets mange kalkbrænderier. Benævnelsen blev også anvendt om bosættelsen på Donaus vestlige bred, idet det ungarske ord Buda også betyder 'ovn'. Det tyske navn på byen er Ofen.

Buda og Pest blev ødelagt under mongolernes angreb i 1241. Kong Béla 4. lod byerne genopbygge og flyttede sit kongelige kancelli til den nyopførte borg, Budavár. I 1244 fik Pest fristadsprivilegium, og Buda blev 1361 Ungarns hovedstad. Matthias 1. Corvinus opførte i 1400-tallet et nyt renæssanceslot i tilknytning til borgen.

Efter 1500: osmanner og habsburgere

Holocaustmindesmærke i Budapest ved bredden af Donau nær Parlamentsbygningen. Mindesmærket består af jernafstøbninger af sko til minde om de hundreder af jødiske børn og voksne, der blev skudt ned på stedet af medlemmer af det fascistiske Pilekorsparti og siden smidt i floden. Foto fra 2009.

.

Den osmanniske besættelse i årene 1541-1686 betød en nedgangsperiode for begge byer, men under habsburgerregenterne Maria Theresia (regent 1740-1780) og Josef 2. (regent 1780-1790) fik de en ny opblomstring. I slutningen af 1780'erne blev det ungarske parlament flyttet til Buda.

Efter en stor oversvømmelseskatastrofe i 1838 blev Donau reguleret og kajerne anlagt. I 1846 åbnedes den første jernbanelinje mellem Pest og Vác. Efter forliget med Østrig i 1867 (Ausgleich) antog byen mere og mere storstadspræg. I 1873 blev Pest og Buda forenet under navnet Budapest, og ved tusindårsfestlighederne i 1896 fremstod Budapest som en elegant verdensby. Befolkningstallet eksploderede. Den tidligste industrialisering i perioden op til 1. Verdenskrig fandt sted i udkanten af Pest.

Budapest i det selvstændige Ungarn, 1918-

Opstanden i 1956 forsøgte forgæves at gøre op med stalinismen og persondyrkelsen. Magtsymbolet, en enorm bronzestatue af Stalin, som knejsede ved magtelitens tribune under 1. maj-demonstrationerne, blev under store anstrengelser væltet af en rasende menneskemængde. Kun støvlerne blev stående på soklen. Hovedet blev udstyret med et indkørsel forbudt-skilt, slæbt ind i centrum, hugget i småstykker og delt ud som souvenirs.

.

Udviklingen fortsatte i mellemkrigstiden, da Budapest regnedes blandt de vigtigste industribyer. I slutningen af 2. Verdenskrig blev der udkæmpet svære kampe i byen, hvorunder samtlige broer over Donau blev sprængt i luften af tyske tropper. Den Røde Armé indtog byen den 18. januar 1945. Da genopbygningen efter krigen begyndte, lå en tredjedel af alle bygninger i ruiner.

Industrialiseringen fortsatte efter krigen i hurtig takt og medførte en kraftig urbanisering. Budapest blev under Den Ungarske Opstand i 1956 tilføjet nye materielle skader, da russiske tanks beskød byen.

Som en følge af overgangen til markedsøkonomi i begyndelsen af 1990'erne har en række af de ældre industrivirksomheder indgået joint venture-aftaler med udlandet; således er glødelampefabrikken Tungsram overtaget af den hollandske koncern Philips, og busfabrikken Ikarus, hvis marked tidligere var det planøkonomiske Østeuropa, har indgået aftaler med den tyske MAN-koncern.

Omvæltningerne efter 1990 har bevirket, at en stor del af Budapests arbejdsstyrke er uden beskæftigelse. Da Budapest tillige virker som en magnet på de mange ledige fra det øvrige Ungarn, har byen fået alvorlige sociale problemer; store områder fra 1950'erne og 1960'erne i udkanten af Pest ligger hen som slumkvarterer. I 2005 etablerede seks distrikter i Budapest en sammenslutning for at restaurere beboelsesejendommene og industriområderne i udkanten af byen med EU-støtte.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig