Darum Kirke

Siden middelalderen har kirkegården nogenlunde bevaret sin gamle langstrakte form bortset fra en udvidelse mod nord fra 1931. Rundt om kirkegården er der stensatte jorddiger. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport syd for våbenhuset fra 1796, mens den tilsvarende port på nordsiden er en efterligning fra 1931. Mod øst findes en lille fodgængerlåge med en trappe. Nordvest for kirken findes et ligkapel fra 1944.

Den 35,5 meter lange kirke er resultatet af flere udvidelser og tilføjelser. Kernen er en romansk bygning, som består af et kor og et skib, og den har tidligere haft en apsis, dvs. en halvrund korafslutning. Denne kirke, der var opført af kvadersten og tuf, blev tidligt udvidet i vest. Koret blev forlænget og omdannet til et hvælvet rum i tiden 1250-1300. I senmiddelalderen blev der tilføjet våbenhus ved det forlængede skibs sydside og et tårn ved vestenden.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. På skibets ydermure er en oprindelig udsmykning bevaret med lisener (halve søjler i murværket), som er forbundet med en rundbuefrise. Udsmykningen er bedst bevaret på nordsiden. I korets murværk findes spor efter en oprindelig præstedør, mens skibets oprindelige norddør er antydet i pudsen udvendigt. Over skibets østende fandtes der oprindeligt en blyklædt tagrytter, dvs. en lille tårnlignende konstruktion oven på taget, som blev pillet ned i 1741.

I løbet af 1200-tallet blev kirken forlænget mod både øst og vest. Forlængelsen af skibet mod vest er muligvis ældst, men den indbyrdes rækkefølge er ikke sikker. Vestforlængelsen blev byget af en blanding af tegl og tufsten, og på nordsiden ses en murblænding (altså en dekorativ niche) med en trappeformet frise. Ved udvidelsen af koret mod øst nedrev man den oprindelige apsis.

Senere i middelalderen blev kirkens våbenhus tilbygget, selvom bygningsdelen ikke kan dateres præcist. De tykke mure er bygget af mursten udvendigt på et murfundament af kvaderhugget granit. Det lille vindue i vestmuren er oprindeligt, og blev genåbnet i 1855. Taggavlen er udsmykket med tre små blændinger, mens der tidligere har været en korsformet blænding.

Kirkens høje tårn af munkesten er synligt helt fra Fanø, og har tidligere fungeret som sømærke. Tårnrummet er forbundet med skibet via en spids bue, og på de andre vægge er der spidsbuede spareblændinger, dvs. nicher, som man har indbygget for at spare på byggematerialet ved tårnets opførelse. Øverst har tårnet et pyramideformet spir.

Kirkens tagværker er fra forskellige perioder, og over koret og skibet er der for en stor del bevaret tagværker fra kirkens opførelsestid.

Indvendigt er kirken præget af kontrasten mellem det hvidkalkede kor med de hvælvede lofter og skibet med sit rød- og gråmalede træloft, som harmonerer både med inventarets bemaling og med det rød- og gulternede flisegulv.

Bag ved træpanelerne på skibets vægge er der bevaret kalkmalerier fra midten af 1500-tallet. Disse kalkmalerier blev opdaget i 1979, hvor panelerne blev taget ned, og er malet som imitationer af netop vægpaneler.

Kirken er rig på historisk inventar, med både døbefont, alterstager og to apostelfigurer fra middelalderen, bænke fra slutningen af 1500-tallet, nogenlunde samtidige vægpaneler og adskillige inventardele fra 1600-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en tovsnoning langs kummens rand, og på siderne af kummen er der udhugget elleve arkader.

Fra omkring år 1500 stammer to figurer, der forestiller apostlene Johannes og Peter. De stammer fra en nu forsvunden sengotisk altertavle, og er i dag ophængt på væggen.

Alterstagerne er nogenlunde samtidige med apostelfigurerne, og har ben udformet som tre siddende løvefigurer.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er i deres kerne fra omkring 1580, og har gavle udsmykket med foldeværk. En ganske usædvanlig detalje er de tilhørende vægpaneler, som enten er lige så gamle som bænkene eller fra 1604. De 185 cm høje paneler er i en egnstypisk ungrenæssancestil, og er udsmykket med frisefyldninger i to niveauer.

Alterbordet er et fyrretræspanel i renæssancestil fra omkring år 1600.

Pulpituret, dvs. balkonen i skibets vestende, er fra 1624, men blev fornyet i 1905 da orglet blev indrettet på pulpituret. Det nuværende orgel er fra 1986.

Prædikestolen er fra omkring 1640, og er måske udført af samme værksted der lavede fontehimlen. Den smukt udførte stol er opbygget af fem fag, som er udsmykket med små figurer af de fire evangelister og Kristus. Mellem fagene er der tredobbelte søjler i korintisk stil.

Til døbefonten hører en fontehimmel som er fra 1652 eller 1632. Fontehimlen er ophængt på et ejendommeligt såkaldt galgeophæng, der er udformet som en menneskearm.

På alterbordet står kirkens altertavle, der stammer fra 1847. Altertavlen er udsmykket med to malerier. Det centrale maleri forestiller den sidste nadver, mens det øverste maleri forestiller den korsfæstede Kristus.

Af gravminder i kirken kan nævnes seks gravsten fra mellem 1703 og 1764, samt en fra 1600-tallet, som henholdsvis er indmuret i tårnets mur og lagt som trappesten foran våbenhusdøren. På kirkegården findes desuden to støbejernskors fra 1891 og 1895.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Darum Kirke på sogn.dk