Kommunalt beredskab
Brandfolk fra Morsø Kommunes Redningsberedskab bekæmper i 2019 en brand i Stenbjerg Klitplantage i Nationalpark Thy. Danske Beredskaber er en sammenslutning af de kommunale beredskaber.
Af //Ritzau Scanpix.

Danske Beredskaber er en sammenslutning af de kommunale redningsberedskaber i Danmark.

Foreningen er en interesseorganisation, der har til formål at udvikle og forbedre de kommunale redningsberedskaber gennem arbejdsgrupper, kurser og seminarer, vidensdeling og best practice, og lignende aktiviteter.

Foreningen står også bag en lang række borgerrettede oplysningskampagner, der udføres af medlemsorganisationerne (de kommunale redningsberedskaber). Kampagnerne udarbejde og koordineres ofte i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Politiet og Beredskabsforbundet.

RedningsBeredskabets InformationsSystem (RBIS)

Organisationen driver RBIS – RedningsBeredskabets InformationsSystem, der er en national database over ressourcer i de kommunale beredskaber – antallet og typer af køretøjer og specialmateriel, antallet af brandfolk, og lignende. Databasen er offentligt tilgængelig, men der er en række særlige data, der er forbeholdt brandvæsnernes vagtcentraler.

En af foreningens største og mest synlige aktiviteter er deres årsmøde, der er Danmarks største messe- og konference for beredskabet, hvor en lang række udstillere og organisationer fra ind- og udland mødes.

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Danske Beredskaber er en videreførelse af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, der har eksisteret siden 1994 og er en sammenslutning af ‘Dansk Brandinspektørforening af 1882’ og ‘Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark af 1957’.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne link

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig