Automobilsprøjte 8 (tv.) er udstyret med en pumpe med en ydeevne på 800 liter pr. minut og en vandtank på 800 liter. Der medføres samme typer materiel som på automobilsprøjte 16, men i mindre mængde. Således er slangemængden kun 350 m. Køretøjet bemandes med en holdleder og tre brandmænd. Automobilsprøjte 8 afsendes, når det drejer sig om en mindre brand, fx i en bil eller i en container.

Automobilsprøjte 16 (i midten) er udstyret med en pumpe med en ydeevne på 1.600 liter pr. minut og en vandtank på mellem 1.200 og 2.400 liter. Der medføres alt udstyr til brandslukning, herunder mindst 500 m slange. Køretøjet bemandes med en holdleder og fem brandmænd.

Automobildrejestige (t.v.) med 30 m stige. Stigebevægelserne foregår ved hjælp af hydraulik og styres enten fra et panel på siden af stigetårnet eller fra kurven. Stigen er udstyret med en række sikkerhedsforanstaltninger, der forhindrer, at stigen bliver bragt i en farlig stilling.

.

Drejestige på et brandkøretøj.

.

Brandkøretøjer er køretøjer, der anvendes af brandvæsenet ved sluknings- og redningsarbejdet på et brandsted. Det primære køretøj i enhver brandudrykning er automobilsprøjten. Den består af et almindeligt lastvognschassis, på hvis bagende der er monteret en pumpe, som drives af køretøjets motor.

Karosseriet består af en fører- og mandskabskabine og en magasinopbygning. I mandskabskabinen er der i sædernes ryglæn anbragt trykluftapparater, som mandskabet kan iføre sig under kørslen til brandstedet.

Magasinopbygningen rummer det nødvendige brandmateriel, herunder slanger, strålerør, skumudstyr og håndslukningsredskaber. Midt i magasinopbygningen over bagakslen er monteret en vandtank.

De fleste brandstationer råder over en eller flere vandtankvogne med tankindhold på mellem 8.000 og 12.000 liter. Langt de fleste brande slukkes med den vandmængde, der medføres på automobilsprøjten og tankvognen tilsammen.

Til brug ved fremføring af vand over store afstande, fx fra en branddam og frem til brandstedet, anvendes en slangetender, som er et terrængående køretøj, der er forsynet med en frontmonteret pumpe og et magasin bag førerhuset med mindst 500 m slange, som kan udlægges under kørsel.

Slangetenderen medfører endvidere en bæresprøjte, som er en let bærbar pumpe, drevet af en benzinmotor. Den anvendes i de tilfælde, hvor slangetenderen ikke kan køre helt frem til vandstedet. I nogle tilfælde anvendes en påhængssprøjte, der består af en bæresprøjte, som er monteret fast eller aftageligt på et kørestel. Automobilsprøjter, bæresprøjter og påhængssprøjter benævnes tilsammen motorsprøjter.

Derudover findes der forskellige typer af specialkøretøjer. En af disse er skumtenderen eller crashtenderen, som er beregnet til at afgive meget store skummængder på meget kort tid. Sådanne køretøjer benyttes fortrinsvis i lufthavne og på raffinaderier. Skumtendere findes i forskellige størrelser.

Den mest anvendte type i Danmark har en vandtank på 8.000 liter, en skumvæsketank på 800 liter samt en skumkanon, der kan yde 30.000 liter skum pr. minut med en kastelængde på 60 m. Skumkanonen, der fjernbetjenes fra køretøjets førerhus, kan anvendes, mens køretøjet kører.

Ved redning af mennesker, der er indespærrede pga. ild eller røg i højere beliggende etager i en bygning, anvendes en automobildrejestige. Det er en udskydelig stige, som er drejeligt (360°) monteret på en undervogn. På stigetoppen kan anbringes en kurv med plads til to personer. De fleste drejestiger har fire stigeløb, der kan udskydes til stigens fulde længde, normalt 30 m.

En 30 m drejestige, der er placeret i en afstand af 12 m fra en bygning, kan nå en højde på 23 m, svarende til syv etager. Bygninger med mere end syv etager er udstyret med sikkerhedstrapper. Automobildrejestigen anvendes også i slukningsarbejdet. Det sker, enten ved at der placeres en brandmand med et strålerør i kurven, eller ved at der monteres en vandkanon på stigetoppen. Endvidere bruges stigen ved udluftning af røg fra en tagetage samt til at skaffe brandmandskabet adgang til højere beliggende etager, såfremt trappen er bortbrændt eller røgfyldt.

En anden form for redningsstige er påhængsstigen eller efterløbsstigen, en udskydelig stige monteret på et kørestel. Stigen er normalt treløbet og har en stigelængde på 18 m. Denne type stige er dog meget vanskelig at betjene og findes i dag kun på et fåtal af brandstationer.

Brandvæsenerne råder desuden over forskellige køretøjstyper, afhængigt af lokale forhold. Til brug for en vagthavende indsatsleder findes en indsatsledervogn, som normalt er en personbil, der er udstyret med radio- og telefonudstyr, kortmateriel, information om farlige stoffer mv. I nogle tilfælde opbygges indsatsledervognen som en kommandopostvogn, der er opbygget på et minibus-chassis.

Til brug ved indsats ved uheld med farlige stoffer råder nogle brandstationer over et udrykningskøretøj, der medbringer særligt materiel til håndtering af farlige stoffer, ligesom enkelte brandvæsener har et pionerkøretøj, der medfører værktøj og andet materiel, bl.a. til befrielse af fastklemte personer ved fx trafikulykker.

Bestemmelser for brandkøretøjer findes i Forsvarsministeriets bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig