brandvæsen

Artikelstart

Brandvæsen er en institution, der har til opgave at forebygge, begrænse og bekæmpe ildebrande samt at foretage indsats ved fx uheld med farlige stoffer.

Redningsberedskabet består af det kommunale redningsberedskab (brandvæsnet) og det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen). I 2015 blev de enkelte kommuners brandvæsener sammenlagt i et mindre antal fælleskommunale redningsberedskaber, hver dækkende flere kommuner og administreret af en beredskabskommission nedsat af kommunalbestyrelserne i fællesskab. Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med alle landets brandvæsener.

Brandvæsenets forebyggende opgaver består dels i brandteknisk byggesagsbehandling, dels i brandsyn. Gennem behandling af byggesager sikres det, at alle brandfarlige virksomheder m.v. indrettes på en sådan måde, at risikoen for, at en brand opstår og udbredes, formindskes, samt at der for personer, der befinder sig i bygningen, findes redningsmuligheder i form af flugtveje. Ved brandsyn, dvs. periodiske eftersyn af brandfarlige virksomheder, fredede bygninger samt bygninger, hvor mange mennesker samles, kontrolleres det, om de driftsmæssige forhold er i brandmæssig forsvarlig stand.

Opgaven med brandteknisk byggesagsbehandling løses i nogle kommuner af den tekniske forvaltning, uden inddragelse af det fælleskommunale redningsberedskab.

Antallet af brande viser sammenhæng med indbyggertallet i udrykningsområdet og er næsten konstant fra år til år. Antallet af udrykninger er ca. 4,0 pr. 1.000 indbyggere, inklusiv blinde og falske alarmer, samt udrykninger til uheld med farlige stoffer og redningsopgaver. I alt rykkede brandvæsenet i Danmark ud ca. 20.000 gange i 2020.

Historie

Begrebet brandvæsen har været kendt helt tilbage fra det antikke Rom, hvor mandskabet bestod af slaver. I 1500-tallet anskaffede mange større byer brandmateriel i form af sprøjter og stiger. Mandskabet skaffede man ved at pålægge alle mandlige, voksne indbyggere pligt til at møde ved brand. I sidste halvdel af 1800-tallet oprettede man i mange større europæiske byer et brandvæsen med heltidsansat personel, og i mindre byer og på landet dannede man frivillige brandværn, hvis medlemmer uden betaling påtog sig brandslukningen.

I Danmark er udviklingen foregået på samme måde, idet der dog kun i Sønderjylland er oprettet frivillige brandværn. Det skete i årene 1864-1920. De første pumper til brandslukningen blev beskrevet i år 110 af Heron fra Alexandria, men først i 1569 konstruerede man den første kørbare sprøjte. Den blev trukket frem til brandstedet af mandskabet. Senere begyndte man at anvende hesteforspand.

Da hollænderen Jan van der Heyden (1637-1712) i 1672 opfandt brandslangen, var det et væsentligt fremskridt. Men først med dampsprøjten i 1828 blev håndkraft erstattet med maskinkraft til drift af pumpen. Første dampsprøjte i Danmark blev leveret til Københavns brandvæsen i 1864. I 1888 konstruerede man den første benzinmotordrevne sprøjte, og i begyndelsen af 1900-tallet indførte man bilen i brandvæsenets tjeneste. En væsentlig ændring i brandvæsenets arbejdsmetoder indtrådte med indførelsen af fuld åndedrætsbeskyttelse i midten af 1930'erne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig