Brandsyn er eftersyn af bygninger m.m., der skal sikre, at forholdene på det pågældende objekt er brandmæssigt forsvarlige. Brandsyn foretages af den kommunale beredskabsforvaltning.

Brandsyn

Ved brandsynet kontrolleres bl.a., at flugtveje er frie og forskriftsmæssigt afmærkede, at adgangsveje for brandvæsenets køretøjer er passable, samt at brandslukningsmateriellet er vedligeholdt og på plads. Brandsynene foretages med intervaller fra 1 til 5 år, afhængig af objektets brandfarlighed.

Der kan tillige udføres arrangementsbrandsyn, ved større arrangementer, der foregår i midlertidige bygninger, telte, på markedspladser eller lignende.

Brandsyn udføres som udgangspunkt ikke i private boliger eller etageejendomme. Brandsyn udføres hos særlige risikovirksomheder og i offentligt tilgængelige bygninger, som skoler, butikker, daginstitutioner, større feriehuse, på campingpladser og lignende.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig