Dannemare Kirke

Kirkegården har bevaret sine middelalderlige grænser. Den hegnes mod nord af en gammel mur af kampesten og munkesten, mens der på de andre sider er nyere mure af kløvede kampesten. Hovedindgangen med kørelåge er fra øst.

Kirkegården har en annekskirkegård på den østlige side af vejen øst for kirken.

Den gamle kirke blev den 5. april 1895 delvis ødelagt af en brand, der var opstået i præstegården vest for kirken. Efter branden stod koret ret uskadt, og med undtagelse af den vestlige gavltrekant på skibet havde de øvrige bygningsdeles mure let kunnet genanvendes. Den kongelige bygningsinspektør henledte opmærksomheden herpå, og ministeriet beordrede det særlige syn for Maribo Kirke til at tage ruinen i øjesyn. Inden synet blev effektueret, blev det foregrebet ved, at kirkeejerne havde ladet kirken rive ned til grunden, idet man ønskede en større bygning.

Den nuværende kirke er en nybygning, som består af kor, skib og tårn opført efter tegning af arkitekt Aage H. Mathiesen (1868-1933), der også er kendt som Henrik Aage Langeland-Mathiesen.

Kirken er et historicistisk værk, som lægger sig efter romansk arkitektur. Den blev opført 1896-1897, og den består af et kor, et skib og et tårn i vest med trappehus. Kirken står i blank mur med synlige, røde teglsten med røde skifertage. Trappehuset har dog kobbertag.

Nordsiden og sydsiden af skibet og koret er ens. På begge sider af skibet er således tre store, rundbuede vinduer med markante sålbænke under og prydstik over, hvor teglstenene danner mønster. Koret har lignende vinduer på alle tre sider. Langmurene krones af rundbuede friser med hvid baggrund under en hovedgesims, der har flere dekorative led.

Korets gavl har svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. I højde med tagets afslutning løber en horisontal, dekorativ udkragning (dvs. at kvadrene stikker ud i forhold til resten af murværket) som deler gavlen op i et firkantet og et trekantet blændingsfelt. Under kammen løber en muret frise. Taggavlen har små tinder i toppen og bunden, ligesom skibets gavle. Sidstnævnte har dog på den østlige gavl øverst en skorsten med røghætte.

Tårnet har på de tre sider vinduer som den resterende kirke. Der er urskiver på hvid grund over vinduerne og under tvillingeglamhullerne, dvs. de dobbelte vinduer, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Og over urskiverne er der trekantede, mønstermurede partier, der giver mindelser om gavltrekanter. Øverst har murene de samme rundbuede friser, som findes på kirkens langmure, med en dekorativ frise med adskillige led. Øverst er der et pyramidetag. Kirkens indgang er i tårnets vestlige facade gennem en rundbuet portal med dobbelte dørfløje med overvindue.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det markante tøndehvælvede loft i skibet. Triumfmuren i skibets østlige gavl gennembrydes af den rundbuede korbue. Også i koret er der tøndehvælv.

Under branden i 1895 blev en del af kirkens inventar redet.

Således er alterbordets panel fra renæssancen. Det har fire arkader med pilastre, dvs. halvsøjler med bue imellem.

Degnestolen er fra renæssancen, men den er stærkt restaureret efter at have lidt under kirkebranden. På langsiden har den to felter, hvis lodrette rammestykker har skællagte skiver og slyngbånd.

Altertavlen er fra omkring 1640. Den har en arkitektonisk opbygning med store søjler og en markant gesims. Tavlen er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har volutsvungne storvinger med frugtklaser, små engle og store ørnekløer forneden. I midten er der et maleri af opstandelsen, som er en kopi efter Carl Blochs maleri.

Døbefonten i barok stil er fra midten af 1600-tallet. Den er af træ, og kummen er sekskantet. Herunder har den et svært, snoet skaft. Foden er firkantet med halvcirkulære indsnit og fire kugler under.

Kirkens bænke er angiveligt fra nyindretningen af kirken i slutningen af 1800-tallet. De har gavle med dekorativt formede lave relieffer og segmentformede topstykker ligeledes med relieffer.

Prædikestolen lader til at være et nyere inventarstykke på fire fag. Den har rektangulære felter med børnemalerier, som afbilder forskellige bibelske scener, fx Noas ark. Opgangen har som mægler en genbrugt gavl fra en kirkebænk.

I skibets vestlige ende er et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri, til orglet. Det har et værn af udskårne balustre og dekorative søjler.

Vinduerne har glasmosaikker med radialt flammeret eller fjer-agtige mønstre i gule, orange, røde og lilla nuancer. Mosaikkerne fra 1979 er af Mogens Jørgensen.

Foran kirkedøren er der en gravsten fra omkring år 1700. Det er en rødlig kalksten, som er stærkt slidt. I tårnrummet er der en gravsten fra 1788 over ”Hr. Laurits Satterup”. Den er af ølandsk kalksten. Den har medaljoner med evangelisternes attributter, dvs. særlige kendetegn, i hjørnerne. Her imellem er der øverste livets krone i rankeværk, og mellem de nederste er der bomærkeskjolde i rokokoformer med initialerne L S og M S F.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk