Udkragning.
Halmklædt østgavl med udkragning på bondegård i Snertinge. Foto: 1944.
Af /Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

Udkragning, den del af en bjælke, som er uden for den yderste understøtning og således ender frit.

Bøjningsmomenterne i udkragningen er nul i den frie ende og har deres største værdi over understøtningen, hvor de er negative (dvs. at de giver træk i oversiden og tryk i undersiden).

Variationen af bøjningsmomenterne gør det fordelagtigt at lade højden af udkragningen aftage fra understøtningen mod den frie ende. Udkragning ses blandt andet i ældre fleretagers bindingsværksbygninger, hvor de øvre etager er forskudt ud over de underliggende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig