Cheminova (miljøsagerne)

Cheminova er ifølge Miljøstyrelsen ”en af Danmarks største og mest komplekse kemivirksomheder”. Både Cheminova og styrelsen kom i foråret 2024 i søgelyset, da DR fik aktindsigt i dokumenter fra Miljøstyrelsen, som tyder på, at styrelsen har givet Cheminova og visse andre virksomheder lov til at udlede miljøfarlige stoffer til i forvejen belastede havområder i strid med EU’s vandrammedirektiv.

Det drejer sig om spildevand med tungmetaller som kobber, chrom og zink samt grundstoffet arsen, der udledes gennem to rør i havet omkring 600 meter fra kysten. Spildevandet kommer fra virksomhedens eget renseanlæg, der dels behandler spildevand fra produktionen, dels forurenet grundvand fra afværgepumpninger på den nuværende og tidligere fabriksgrund. Afværgepumpninger skal forhindre forureningen i grundvandet i at brede sig yderligere.

Miljøstyrelsen afviste kritikken, men sagen blev rejst politisk af en række partier, og miljøminister Magnus Heunicke (S) bad i maj 2024 styrelsen om en redegørelse for sagen.

Sagen om udledningerne er blot den seneste af en række miljøsager vedrørende Cheminova. Eksempelvis var det problemer med luft- og vandforurening, som i 1956 fik virksomheden til at flytte sin produktion fra Måløv nær København til Harboøre Tange.

I Måløv var Cheminovas udledning af giftstoffer 1944-1954 årsag til, at fiskere i Roskilde Fjord ikke kunne sælge forurenet fisk, og at man mange år senere måtte lukke drikkevandsboringer og gennem en længere årrække oppumpe og rense grundvandet. En højesteretsdom i 1992 frikendte Cheminova for erstatningsansvar, fordi sagen i juridisk forstand var forældet.

Cheminova flyttede til Harboøre på et tidspunkt, hvor miljøreguleringen var yderst lemfældig, og forureningen fra virksomheden fortsatte. I 1961 blev produktionen flyttet nogle få hundrede meter nordpå til den nuværende grund på Rønland. Den fabriksgrund, som blev benyttet 1956-1961 er i dag på listen over generationsforureninger og rummer bl.a. store mængder pesticider og kviksølv.

Virksomheden håndterer selv afværgeforanstaltninger i forhold til forureningen på den gamle fabriksgrund ved at pumpe ca. 68.000 m³ forurenet grundvand op om året. Det renses og udledes sammen med fabrikkens øvrige spildevand.

Oprydning på grunden vurderes af Danske Regioner at ville løbe op i ”væsentligt mere end 250 millioner kroner.”, som det tidligere skøn lød på. Oprensningen afventer erfaringer fra oprensningen af Høfde 42, som går i gang i 2024.

Frem til 1962 deponerede Cheminova kemisk affald i tønder, der blev gravet ned ved Høfde 42, dvs. ved vesterhavskysten. Depotet blev også benyttet af bl.a. Landbrugsministeriet, som her deponerede 40 tons sprøjtemidler.

Den lokale miljøforkæmper Aage Hansen, kendt som Rav-Aage, forsøgte i årevis at råbe myndighederne op, fordi der skete udsivning fra depotet. I 1964 fandt Sundhedsstyrelsen bladan i døde fisk fra stranden ved Høfde 42. I 1969 blev depotet forsynet med en asfaltkappe.

I 1981 opdagede man, at der sivede giftige kviksølvforbindelser ud i Vesterhavet fra depotet. Det vakte stor opsigt, og staten besluttede at rydde op. En del af affaldet blev gravet op og deponeret i 26.000 tønder i en saltmine i Tyskland. Der sivede dog stadig giftigt vand ud. Derfor blev området i 2006 isoleret med 14 meter dyb spunsvæg af stål og en topmembran.

Spunsvæggen forventedes at kunne holde til 2021. I marts 2021 fik Region Midtjylland undersøgt spunsvæggens styrke. Konklusionen var, at den kan holde i mange år endnu.

Formålet med indkapslingen er at vinde tid til udvikling af en effektiv metode til at oprense forureningen. Flere metoder er blevet afprøvet, og oprensningen har været i udbud. I april 2024 meddelte Region Midtjylland, at oprensningen kan gå i gang. Depotet rummer over 100 tons forurenende stoffer, bl.a. insektmidlerne parathion og methyl-parathion samt kviksølv.

Der er afsat i alt 728 millioner kroner til projektet. Beløbet er næsten det tredobbelte af tidligere skøn over prisen for at få renset Høfde 42. I 1987 fastslog landsretten, at virksomheden ikke var ansvarlig for oprydning på Høfde 42, da depotet dengang havde været lovligt. De 728 millioner kroner kommer fra tre kilder: en pulje til de såkaldte generationsforureninger, Grøn Fond og endelig 125 millioner fra Aarhus Universitets Forskningsfond, som i mange år ejede virksomheden.

Også den nuværende fabriksgrund er på listen over generationsforureninger. Grunden vurderes at være stærkt forurenet med bl.a. parathion og kviksølv, men også med nyere stoffer Nærmere undersøgelser af forureningens omfang og analyser af, hvordan den kan afværges/fjernes, vil tage adskillige år. Det nuværende, meget usikre skøn over prisen for at håndtere forureningen på grunden lyder på 1,4 milliarder kroner.

For at hindre, at forureningen spreder sig i mellemtiden, pumper virksomheden hvert år ca. 200.000 m³ forurenet grundvand op. Det renses og udledes i Vesterhavet sammen med fabrikkens øvrige spildevand.

Cheminova har gennem årene produceret flere meget giftige insektmidler. Så sent som i 2023 vakte det kritik, at produktionen af chlorpyrifos fortsatte med henblik på eksport til udviklingslande, efter at midlet var blevet forbudt i Europa og USA. Et andet produkt er methyl-parathion, der er blevet kendt som et af verdens farligste sprøjtemidler, efter at FN i 2006 opfordrede til et globalt stop for produktionen af netop dette middel.

I 2024 er ingen insektmidler anført på produktlisten hos fabrikken på Rønland. Produktionen består hovedsagelig af ukrudtsmidler (herbicider) og enkelte svampemidler (fungicider).

Virksomheden, dens arbejdsmiljø og påvirkning af det omkringliggende miljø blev i 2023 genstand for skønlitterær behandling i Kim Blæsbjergs anmelderroste roman De bedste familier. Romanen indbragte Kim Blæsbjerg den eftertragtede litteraturpris ’De Gyldne Laurbær’.

• FMC Rønland
• generationsforureninger
• forurening
• miljøansvar

• Miljøstyrelsens faktaark om FMC Rønland (2024)
• FMC Rønlands hjemmeside