Ved sprøjtning når kun en yderst ringe procentdel af herbicidet det direkte mål, resten tilføjes jord, vand og andre levende organismer i økosystemet og kan således let resultere i uheldige miljøpåvirkninger, fx forurening af grundvand. Salg af gammelkendte og godkendelse af nye herbicider er derfor nu underlagt skærpede krav fra myndighedernes side. Dette gælder også mht. tilstedeværelsen af uønskede urenheder. Under Vietnamkrigen anvendte amerikanerne herbicidet Agent Orange som afløvningsmiddel. Agent Orange bestod af en blanding af syntetiske plantehormoner, men indeholdt også andre stoffer i form af urenheder, bl.a. et dioxin. Urenhederne betød, at mennesker, der kom i kontakt med Agent Orange, udviklede svære hudsår, og midlet synes også at have været kræftfremkaldende.
Der eksisterer i dag meget virksomme herbicider, som er langt mindre giftige for dyr og mennesker end fx almindeligt kogsalt, og som, når de rammer jorden, hurtigt bliver omsat til uskadelige forbindelser. Når disse herbicider alligevel er i stand til at slå planter ihjel, skyldes det, at de specifikt hæmmer biokemiske processer i planter, som ikke findes i dyr. Hyppige angrebsmål er således planters fotosyntese, dannelsen af aminosyrer og lipider samt hormonstofskiftet. Herbicidet glyphosat blokerer fx et enkelt trin i aminosyresyntesen og slår derfor planter ihjel, mens det af bakterier i jorden omsættes til allerede forekommende og letomsættelige forbindelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.