sprøjtning

Sprøjtning. Øverst: Marksprøjte i arbejde. Ved marksprøjtning benyttes normalt plejespor, dvs. usåede spor anlagt i marken afpasset efter sprøjtebommens bredde, for at sikre præcis tildeling af sprøjtevæske. Nederst: Sprøjteskade på raps (th.), opstået ved vinddrift fra sprøjtningen af kornmarken (tv.).

.

Artikelstart

Sprøjtning, i daglig tale udbringning af sprøjtemidler som plantenæringsstoffer samt ukrudts-, svampe-, insekt- og vækstregulerende midler som en integreret del af det konventionelle jordbrugs vegetationspleje; se også kemiske bekæmpelsesmidler og pesticider.

Sprøjtning foretages med vandige opløsninger af sprøjtemidler, der under tryk findeles i små dråber ved væskens passage gennem dyser. Dysernes udformning og væskens tryk bestemmer dråbernes størrelse, størrelsesfordeling, hastighed og spredevinkel. Jo højere væsketryk og jo mindre hul, der er i dysen, desto finere forstøvning opnås. De dyser, som normalt anvendes i landbruget, findeler væsken i dråber fra 0,05 til 0,4 mm i diameter med en gennemsnitlig dråbestørrelse på omkring 0,2 mm; 1 ml sprøjtevæske findeles i 240.000 dråber, når dråbestørrelsen er 0,2 mm. I det konventionelle landbrug bruges normalt 50-300 l sprøjtemidler pr. ha; bruges 100 l/ha, afsættes ca. 240 0,2 mm store dråber pr. cm2. Denne fine forstøvning sikrer, at sprøjtemidlerne fordeles jævnt på vegetation og jord, samt at der bliver afsat dråber på selv meget små insekter eller kimplanter. Dråber under 0,15 mm kan føres bort med vinden og utilsigtet forurene naboarealer, hvilket kan undgås ved at sprøjte under vindstille forhold, vælge grovere dyser eller bibringe dråberne større energi i form af en nedadgående luftstrøm.

Jordbrugets sprøjtning med uorganiske næringsstoffer og sprøjtemidler foretages for at friholde afgrøden for tabsvoldende næringsmangel, konkurrence fra ukrudt om lys, vand og næring samt for at friholde afgrøden for sygdomme og skadedyr. Vejledning i valg af sprøjtestrategi er baseret på forskning og forsøg og formidles af konsulenter og it-baserede vejledningsprogrammer.

Ud over marksprøjter findes en række specialsprøjter fra tågesprøjter, der anvendes i frugtavlen, til små ryg- og håndsprøjter, der bl.a. anvendes i planteskoler og haver. Erhvervsmæssig sprøjtning kræver, at sprøjteføreren har gennemgået et 74 timers undervisningsforløb og bestået en praktisk og en teoretisk prøve.

Sprøjteskader

kan opstå, når sprøjtemidlet føres med vinden ind i en følsom naboafgrøde eller anden vegetation. I sjældne tilfælde kan skaden forekomme på den afgrøde, midlet er beregnet til. Det kan skyldes unormale klima- og vækstforhold og give anledning til svidning eller væksthæmning af afgrøden. Sprøjteskader opstår lejlighedsvis ved direkte fejlsprøjtning, dvs. at der fejlagtigt vælges et middel, som den pågældende afgrøde ikke kan tåle. Skader på andres afgrøder afstedkommer erstatningsansvar.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig