Burkal Kirke

Kirken består af et kor med apsis og skib fra romansk tid, opført af en blanding af munkesten og marksten. I gotisk tid blev der tilføjet et våbenhus foran syddøren, og i 1637 blev skibet forlænget mod vest. I 1792 blev der tilføjet en tagrytter, et lille tårn over taget i skibets vestende.

Kirkens romanske del stammer fra omkring 1200-1250 men er i dag meget skalmuret og overpudset. Af apsissens tre oprindelige vinduer er kun det centrale bevaret, og af korets og skibets 10 oprindelige vinduer er kun de tre nordvinduer i skibet stadig åbne. Alle andre vinduer er senere tilføjelser. Skibets oprindelige norddør er også helt forsvundet.

Syd for skibet står kirkens gotiske våbenhus af munkesten. Indvendigt er våbenhuset udsmykket med blændinger ved døren, og udvendigt er gavlen udsmykket med kamtakker. Våbenhuset har muligvis fungeret som skole.

I 1637 blev der tilføjet en forlængelse af skibet mod vest, og over denne blev der i 1792 tilføjet en tagrytter, sikkert som en erstatning for en ældre tagrytter, der blev opført omkring 1663.

Indvendigt står kirken i dag med bræddeloft i skib og våbenhus, mens koret er overhvælvet med hvælv fra 1400-tallet. Også apsissen er overhvælvet. Kirken er udsmykket med både kalkmalerier og loftsmalerier.

I kirken findes der fine kalkmalerier i apsis og kor. De er malet af det såkaldte Havnbjergværksted i perioden 1490-1510 og forestiller forskellige planteornamenter. De betegnes som meget bevaringsværdige.

I skibet og den yngre forlængelse mod vest er der overalt fine malerier på lofterne. De ældste malerier findes over den gamle del af skibet og stammer fra omkring 1625. Vestforlængelsens malerier er yngre og stammer måske først fra 1653. Malerierne forestiller Kristus og de tolv apostle i rødbrune indramninger, omgivet af forskellige slags planteornamentik.

Kirkens inventar er præget af en stor restaurering i 1943-1945, hvor ældre farver fra 1700-tallet blev fremdraget på det meste inventar, og et tidligere pulpitur mod nord blev taget ned. Generelt dominerer 1600-tallet i inventaret, hvoraf kun ganske lidt middelalderligt er bevaret.

Kirkens ældste inventarstykke er nok korbuekrucifikset, som stammer fra begyndelsen af 1500-tallet. Det er fremstillet på samme værksted som krucifikserne i Tandslet Kirke og Ubjerg Kirke.

Prædikestolen stammer fra omkring 1610 og er opbygget af syv fag, hvoraf de tre typisk for egnen springer frem som en karnap. I de syv fag ses relieffer, som forestiller forskellige scener fra Det Nye Testamente.

Altertavlen stammer fra 1622 og er bemærkelsesværdig ved, at den i stedet for malerier indeholder relieffer. Tavlen er en tro kopi af altertavlen i Klixbüll i Nordtyskland.

Døbefonten og den tilhørende himmel stammer fra samme tid som altertavlen og er skåret i træ. Kummen er båret af en søjle og fire udskårne evangelister.

På skibets vestvæg sidder en ældre gravsten fra omkring 1625-1650, og i våbenhusets gulv findes to gravsten fra 1636 og 1777. På kirkegården ses to monumenter, sat over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918 og de af sognets modstandsfolk, der omkom i koncentrationslejre under 2. Verdenskrig 1939-1945.

• folkekirken
• kirke

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside