Branderslev Kirke

Kirkegården er siden middelalderen udvidet mod vest. Den er omgivet af en mur af kampesten undtagen mod syd, hvor der er et hvidt stakit. Hovedindgangen med kørelåge er fra syd.

Kirken består af en romansk apsis, kor og skib samt et sengotisk våbenhus, der oprindelig er underdelen af et tårn. Disse bygningsdele er alle opført i munkesten. Over skibets vestlige ende er der et lille tårn med spir, en såkaldt tagrytter, i bindingsværk fra 1744. Ved flere af kirkens hjørner er der støttepiller.

Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage, hvoraf tårntaget er hængt med bæverhaler, dvs. flade teglsten, der var almindelige indtil midten af 1500-tallet.

Den romanske kirke har i skibet haft en dør mod syd, en mod vest og en mod nord samt en præstedør i korets sydside. Af dem er den sydlige stadig i brug, mens de resterende er muret til. Apsissen har haft i hvert fald et, men måske tre romanske vinduer, der nu er ødelagt. Alle andre spor af kirkens romanske vinduer er forsvundet.

I dag står apsissens mur uden vinduer. Den øverste del af muren krones som korets og skibets af en rundbuet frise med et savskifte over, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Korets, skibets og våbenhusets taggavle har senere tilkomne top- og fodtinder, dvs. de små spir i toppen og bunden af kammen. Taggavlene er ommuret og uden dekorationer med undtagelse af nogle dekorative friser og et græsk blændingskors, dvs. en murniche udformet som et kors, i toppen af skibets østlige taggavl.

Våbenhuset foran skibets sydlige portal har oprindelig været underbygning for et sengotisk tårn, der skal være nedbrudt i 1744. Alle middelalderlige detaljer mangler nu i det ydre, men i det indre kan ses en angiveligt middelalderlig niche og hulrum. Dets gavl har på hjørnerne pilastre, dvs. halvsøjler.

Rytterspiret har afløst det murede tårn. Det hviler på svære bjælker og på vestgavlens murværk. Det er nu overpudset.

Kirkens vinduer er rundbuede støbejernsvinduer, som angiveligt er indsat i tiden efter midten af 1800-tallet.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de pudsede lofter i både skibet og koret. Koret har stukloft fra 1700-tallet, mens skibets flade loft er fra 1800-tallet. I apsis er der et halvkuppelhvælv. Skibets østlige gavl gennembrydes af den høje og nærmest kurvehanksbuede korbue, dvs. at den er fladrundbuet, mens korets østlige gavl brydes af en bred og flad rundbuet apsisbue.

Af middelalderligt inventar er bevaret dele af den romanske døbefont af granit. Hele den oprindelige yderside er dog hugget bort. Den har en ny fod af cement.

Vestligt på nordvæggen hænger der et korbuekrucifiks fra slutningen af 1400-tallet. Det er et groft skåret arbejde. Over korbuen hænger der et andet krucifiks på den traditionelle plads. Det er fra begyndelsen af 1500-tallet. Det har samtidigt korstræ med almindelig sengotisk profil, glorieskive og cirkelrunde endeskiver med hjørneknopper. Det har nyere bemaling med evangelisternes tegn.

Prædikestolen er fra omkring år 1600. Den er i stil fra renæssancen. Selve stolens karnap har tre fag, mens tre et halvt fag danner bro fra triumfmuren til karnappen. Fagene har arkader med pilastre, dvs. halvsøjler, og bladdekoration. Imellem fagene står der korintiske, men på karnappens hjørner står der tre søjler. I karnappens midterste felt og på broen er i arkaderne samtidige eller lidt yngre malerier af Kristus og de fire evangelister, som dog er stærkt opmalede. I de to sidefelter på karnappen samt under alle arkaderne er der senere tilkomne indskrifter.

Altertavlen er fra 1648. Den er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Opbygningen og storfeltets fremstilling af nadveren stemmer overens med Henrik Werners (død efter 1669) former, men ornamenterne er af en mere behersket karakter. Baggrunden har angiveligt tidligere været dekoreret. På hver side af storfeltet er der en niche med en baldakin båret af søjler med højt prydbælte og pilaster med bruskværkskonsol og frugtbundter. Baldakinen har en drueklase i roset på. I nicherne står der to kvindefigurer med kalk og disk. På toppen er en kronet kartouche med Christian 4.s monogram omgivet af rigsvåbnets skjolde og flankeret af mindre kartoucher over baldakinerne med Frederik 3.s og Sophie Amalies initialer. Storvinger har hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, med engle.

Kirkens bænke er for de flestes vedkommende fra 1800-tallet med udskiftede, glatte gavle. En enkelt kirkebænk er dog fra renæssancen omkring år 1625. Her er gavlene og dørene dekoreret med pilastre og skællagte spidsblade.

På skibets sydlige væg hænger der et epitafium, dvs. mindesmærke, fra år 1848. Det er over gårdejer Johannes Petersen. Mindesmærket er er en trætavle med forgyldt indskrift.

I korets nordlige væg er der indmuret en gravsten fra 1630. Den er i grå kalksten og har øverst en scene fra opstandelsen. Her afbildes Kristus i en skybræmme flankeret af to romerske krigere. I hjørnerne er der medaljoner med evangelisterne, der sidder ved skrivepulte, og deres attributter, dvs. særlige kendetegn.

Desuden er der i korets nordvæg en gravsten i rød ølandsk kalksten, som er genbrugt til sognepræst Georgius Erasmi (Jørgen Rasmussen), der døde af pest i år 1619. Indmuret under korets sydlige vindue er der en gravsten fra 1618 af rød ølandsk kalksten, og i våbenhuset er der en gravflise af ølandsk kalksten fra 1639. Indmuret i korets vestlige væg er endnu en gravsten i rød kalksten. Den er fra 1702 med indskrift, diverse dekorationer samt i de øverste hjørner to engle med palmegrene i hænderne.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk