Bookerprisen er en stor britisk litteraturpris for årets bedste roman skrevet af en engelsksproget forfatter uden for USA. Prisen blev indstiftet i 1969 af koncernen Booker McConnell. Fra 2014 kan prisen – der er på 50.000 £ – tildeles enhver engelsksproget roman udgivet i Storbritannien.

Faktaboks

Også kendt som

Oprindeligt The Booker-McConnell Prize; siden 2002 The Man Booker Prize

Et dommerpanel med skiftende sammensætning nominerer i juli en lang liste med et stærkt indsnævret felt og i september den endelige korte liste med seks titler; vinderen udpeges seks uger efter.

Systemet med tre "heats", stimuleret ved grundig mediedækning, sikrer betydelig og bred opmærksomhed om opløbet.

I 1991 indstiftedes en russisk parallel til Bookerprisen, Den Russiske Bookerpris; den uddeltes første gang året efter.

Modtagere af Bookerprisen

År Modtager Værk Dansk Oversættelse
1969 P.H. Newby Something to Answer For (Noget at svare for)
1970 Bernice Rubens The Elected Member (Det valgte medlem)
1971 V.S. Naipaul In a Free State Fri og uafhængig
1972 John Berger G (G)
1973 J.G. Farrell The Siege of Krishnapur Belejringen af Krishnapur
1974

Nadine Gordimer

The Conservationist Ejerne
1974 Stanley Middleton Holiday
1975 Ruth Prawer Jhabvala Heat and Dust Hede og støv
1976 David Storey Saville (Saville)
1977 Paul Scott Staying On Hængeparti
1978 Iris Murdoch The Sea, the Sea Havet, havet
1979 Penelope Fitzgerald Offshore (Fra land)
1980 William Golding Rites of Passage Præsten
1981 Salman Rushdie Midnight's Children Midnatsbørn
1982 Thomas Keneally Schindler's Ark Schindlers liste
1983 J.M. Coetzee Life & Times of Michael K Historien om Michael K
1984 Anita Brookner Hotel du Lac Hotel du Lac
1985 Keri Hulme The Bone People Marvfolket
1986 Kingsley Amis The Old Devils (De gamle djævle)
1987 Penelope Lively Moon Tiger Månetigeren
1988 Peter Carey Oscar and Lucinda Oscar og Lucinda
1989 Kazuo Ishiguro The Remains of the Day Resten af dagen
1990 A.S. Byatt Possession Besættelse
1991 Ben Okri The Famished Road Sultens vej
1992 Michael Ondaatje The English Patient Den engelske patient
1992 Barry Unsworth Sacred Hunger
1993 Roddy Doyle Paddy Clarke ha ha ha Paddy Clarke ha ha ha
1994 James Kelman How Late It Was, How Late (Så sent det var, så sent)
1995 Pat Barker The Ghost Road Spøgelsesvejen
1996 Graham Swift Last Orders Sidste omgang
1997 Arundhati Roy The God of Small Things De små tings gud
1998 Ian McEwan Amsterdam Amsterdam
1999 J.M. Coetzee Disgrace Vanære
2000 Margaret Atwood The Blind Assassin Den blinde morder
2001 Peter Carey The True History of the Kelly Gang Den sande historie om Kelly-banden
2002 Yann Martel Life of Pi Pi's liv
2003 D.B.C. Pierre Vernon God Little Vernon G. Little
2004 Alan Hollinghurst The Line of Beauty I skønhedens tjeneste
2005 John Banville The Sea Havet
2006 Kiran Desai The Inheritance of Loss Det tabte land
2007 Anne Enright The Gathering Sammenkomsten
2008 Aravind Adiga The White Tiger Den hvide tiger
2009 Hilary Mantel Wolf Hall Wolf Hall
2010 Howard Jacobson The Finkler Question (Finkler-spørgsmålet)
2011 Julian Barnes The Sense of an Ending Når noget slutter
2012 Hilary Mantel Bring up the Bodies Magten
2013 Eleanor Catton The Luminaries (Lysgiverne)
2014 Richard Flanagan The Narrow Road to the Deep North Den smalle vej til det dybe nord
2015 Marlon James A Brief History of Seven Killings (En kort historie om syv drab)
2016 Paul Beatty The Sellout (Solgt ud)
2017 George Saunders Lincoln in the Bardo Lincoln i bardo
2018 Anna Burns The Milkman Mælkemanden
2019 Margaret Atwood The Testaments Gileads døtre
2019 Bernardine Evaristo Girl, Woman, Other (Pige, kvinde, andet)
2020 Douglas Stuart Shuggie Bain Shuggie Bain
2021 Damon Galgut The Promise
2022 Shehan Karunatilaka The Seven Moons of Maali Almeida
2023 Paul Lynch Prophet Song

Den internationale Bookerpris

I 2005 uddeltes for første gang en international Bookerpris, The Man Booker International Prize, som kan modtages af hvilken som helst nulevende forfatter uanset nationalitet og sprog. Prisen uddeltes hvert andet år frem til 2015. Fra 2016 uddeles den hvert år.

Vinderen i 2005 blev den albanske forfatter Ismail Kadare, i 2007 den nigerianske forfatter Chinua Achebe, i 2009 den canadiske forfatter Alice Munro, i 2011 Philip Roth og i 2013 Lydia Davis (f. 1947), begge fra USA, i 2015 den ungarske forfatter László Krasznahorkai (f. 1954), i 2016 den sydkoreanske forfatter Han Kang (f. 1970), i 2017 den israelske forfatter David Grossman, i 2018 den polske forfatter Olga Tokarczuk, i 2019 den omanske forfatter Jokha Alharthi (f. 1978), i 2020 den hollandske forfatter Marieke Lucas Rijneveld (f. 1991) og i 2021 den franske forfatter David Diop (f. 1966).

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig