Arundhati Roy

Faktaboks

Arundhati Roy
Født
24. november 1961

Artikelstart

Arundhati Roy, f. 24.11.1961, indisk forfatter. Arundhati Roy er uddannet arkitekt, men har arbejdet i indisk film og tv som manuskriptforfatter og skuespiller.

Hendes debutroman, The God of Small Things (1997, da. De små tings gud, 1997), om en families tragiske historie med utallige anekdotiske afstikkere fortalt i et sprudlende og broget sprog, blev en øjeblikkelig og global succes, og hun vandt som den første indiske kvinde Bookerprisen.

Siden da har forfatterskabet været helliget essays, artikler og præsentationer, der understøtter hendes politisk-aktivistiske engagement i den globaliseringskritiske bevægelse, eksempelvis Public Power in the Age of Empire (2004) og An Ordinary Person's Guide to Empire (2004, da. Meningmands guide til imperiet, 2005).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig