Faktaboks

Sogn
Bjæverskov Sogn
Provsti
Køge Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Køge Kommune

Bjæverskov Kirke ligger ved den gamle landevej midtvejs mellem Køge og Ringsted. Kirken er gulkalket med hvide detaljer og røde tegltage.

.

Bjæverskov Kirke er en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et.

.

Korets taggavl og tårnet har gotiske dekorationer af højblændinger og kamtakker. Øverst på tårnets mure er der til alle sider dobbelte glamhuller til klokkernes lyd.

.

Bjæverskov Kirke vidner med sine middelalderlige ombygninger om skiftende tiders behov før Reformationen i 1536. Desuden er der i kirken bevaret forskellig stykker inventar fra kirkens lange historie, særligt den middelalderlige døbefont og altertavlen fra renæssancen.

Kirken ligger vestligt i den lille by Bjæverskov, der er placeret ved den gamle landevej midtvejs mellem Køge og Ringsted.

Kirkebygningen

Kirken er en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Her er skibet på de to vestlige fag fra den romanske tid, mens koret, tårnet og våbenhuset mod syd er fra den sene gotiske periode.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Bjæverskov Kirke afviger orienteringen en del mod nord. I dag står kirken gulkalket med hvide detaljer, og den har røde tegltage.

Den romanske kirke

De rundbuede, romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Bjæverskov er den opført i blandede materialer af bl.a. kampesten og kridtsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og angiveligt en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens der ingen spor er af norddøren. Der har været to små, romanske vinduer i hver langmur.

Tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode omkring år 1500 rev man i Bjæverskov Kirke den romanske kirkes kor ned og opførte et langhuskor, og herefter byggede man tårnet og våbenhuset. Korets taggavl har som tårnets gotiske dekorationer af højblændinger og kamtakker, mens våbenhusets gavl er muret om, så den nu står uden dekorationer. Øverst på tårnets mure er der til alle sider dobbelte glamhuller til klokkernes lyd.

Kirkens indre

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Inventar og gravminder i Bjæverskov Kirke

I Bjæverskov Kirke er de lukkede kirkebænke og prædikestolen fra midten af 1800-tallet, hvor de begge med deres prunkløse fremtoning har et tilbageholdende udtryk. Derudover står særligt middelalderens og renæssancens inventarstykker frem.

Middelalderinventar

I koret står der en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en mindre rundstav, og på det korte skaft ved overgangen til foden er der en kraftig rundstav, dvs. et profileret bånd. Formen er typisk for døbefonte i egnen omkring Roskilde.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den tidlige gotiske periode omkring år 1300. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Renæssanceinventar

Altertavlen i højrenæssancestil er fra omkring 1610-1620, og den er udført af en Roskildesnedker, angiveligt Jørgen Nielsen Hatt. Den er bygget op omkring fire søjler med prydbælter. I midten er der et maleri af den opstandne Kristus og Magdalene, som er signeret ’P. Raadsig 1857’. Mellem søjleparrene er der hver to arkader med skriftsteder, og på ydersiderne er der udskårne, dekorative vinger. Topstykket gentager kompositionen, og her er der under en trekantgavl en arkade med et maleri af korsfæstelsen.

Gravminder

I korgulvet ligger der en gravsten fra midten af 1300-tallet. Den har en randskrift, hvor der på latin står, ”Hic jacet Jo(hann)es Petri cum uxore Osa et fili(us) suus Nicholaus Jens(son) cum uxore Margarete orate p(ro) eis”. Det betyder, ”Her hviler Jens Pedersen med hustru Aase og hans søn Niels Jensen med hustru Margrete, beder for dem”.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig