Birkende Kirke

Kirken er opført af gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten, og følger den traditionelle grundplan for middelalderlige kirker med skib og et lidt smallere kor mod øst. Kirken er født med flade trælofter og får først senere hvælv. En oprindelig detalje i korets murværk ses ved fire små gemmenicher, som sandsynligvis har været brugt til relikvier eller helgenfigurer i middelalderen.

Også alle senmiddelalderens om- og tilbygninger i kirken er opført af munkesten. Kirkens tårn er tre stokværk, dvs. etager, højt og opført i 1400-tallets første halvdel. Tårnrummet står i forbindelse til kirkerummet via en rundbuet arkade og rummet overdækkes af et lavtsiddende krydshvælv. Klokkestokværket åbner sig mod alle verdenshjørner med parvise glamhuller, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Tårnets gavle er trappeformede med kamtakker og blændingsdekoration i form af murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur.

Våbenhuset ved tårnets sydside er indvendigt fladloftet og med en muret vægbænk langs østvæggen, som sandsynligvis er oprindelig. Bygningens gavl mod syd prydes af en enkel, men karakteristisk blændingsudsmykning.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som for korets vedkommende er karakteristisk udformet som et ottedelt krydshvælv. De fladbuede vinduer i koret, skibet og tårnets nordside er kommet til i 1800-tallets sidste del.

Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænke og salmenummertavler, er holdt i en lysegrå tone, mens prædikestolen og altertavlen står med brogede bemalinger og med udpræget brug af forgyldning for sidstnævntes vedkommende.

Det gotiske alterbord er opbygget af munkesten mod korets østvæg. Det er hvidkalket og har en lille skabsniche mod syd, som kunne have været brugt som relikviegemme.

Døbefontens granitkumme som står på en fornyet fod fra 1936, er middelalderlig. Kummen er irregulært udformet og står udekoreret. Den nyere fod er udformet som en terningkapitæl.

Altertavlen stammer fra sidst i 1400-tallet, men er kraftigt rekonstrueret i 1899-1900. Det viser en central korsfæstelsesscene med helgenfigurer i fløjene. Billedskærerarbejdet på tavlen har en broget bemaling, som stammer fra rekonstruktionen, men tager udgangspunkt i spredte rester af den oprindelige bemaling.

Kirkens prædikestol er fra 1579 og har fire fag med malede skildringer af evangelisterne Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Prædikestolen har muligvis oprindeligt stået ubemalet eller kun delvist bemalet indtil den fik sin nuværende bemaling i 1899-1900 forbindelse med at altertavlen blev rekonstrueret.

Dåbsfadet er fra slutningen af 1500-tallet og produceret i Nürnberg. Fadets midte viser den tysk-romerske kejser Karl V’s våben omringet af en frise med hjorte og hunde.