Bederslev Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Bederslev Kirke, hvor de ældste dele af kirken er bygget af tilhuggede marksten. Den middelalderlige kirkes mure står stadig bevaret bag 1800-tallets skalmuring, dvs. at en ny mur er tilføjet på både yder- og indersiden af den oprindelige. Derfor er eventuelle detaljer i murene, som kunne afsløre mere om kirkens indre i middelalderen, skjult bag denne skalmur.

Det romanske kor blev i senmiddelalderen erstattet af et større såkaldt langhuskor med hvælv, dvs. et kor som har samme højde og bredde som selve skibet – i modsætning til et traditionelt kor, som er mindre end skibet. I samme ombæring fik også skibet hvælv, som er et typisk træk ved den gotiske arkitektur, og skibets mure blev forhøjet. Den gotiske periode var ca. 1250-1550.

Tårnet, som er afløser for en ældre senmiddelalderlig konstruktion bygget i træ, er også et produkt af 1800-tallets store ombygning af kirken, og det står opført i samme stil med røde teglsten som resten af kirken. Det er udført med kamtakkede gavle mod øst og vest.

Ligkapellet på kirkens sydlige side, som ligeledes stammer fra 1800-tallet, afløste et ældre våbenhus fra senmiddelalderen. Denne bygning er også udsmykket med kamtakkede gavle og matcher således tårnet.

Indvendigt præges kirkerummet af de hvidkalkede vægge og de krydshvælvede lofter, som for både skibets og korets vedkommende stammer fra midten af 1400-tallet i den gotiske periode, hvor mange hvælv i danske kirker kom til.

Skibet og koret præges også af det markante skakternede gulv, der blev lagt i forbindelse med 1800-tallets renovering. Kirkens vinduer, som er fra samme periode, er ens og relativt store rundbuede åbninger med indvendig smig, dvs. skråside.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af rødlig granit, som er af en type, der er særlig udbredt på Fyn. Døbefontens fod er udformet som en omvendt terningkapitæl, dvs. at søjlens hoved er udformet som en terning, men døbefonten er ellers enkelt udformet med glat overflade på selve kummen.

Udover døbefonten, er kirkens eneste andet bevarede middelalderlige inventarstykke en skabsaltertavle, som er dateret til senmiddelalderen. Den afbilder korsfæstelsen med de 12 apostle på dens fløje.

En hel del af kirkens nuværende inventar er blevet sat ind i forbindelse med 1800-tallets ombygning. Det gælder både stoleværk (altså kirkebænkene), alterstager, prædikestol, alterkande og dåbsfad.

Altertavlen er fra 1841 med et senere tilføjet altermaleri af Arne Haugen Sørensen fra 1999 med judaskysset som motiv. Både altertavlen og -maleriet er i kraftig farveholdning. Tavlen er dekoreret med detaljer i guld og med rammeværk i blå staffering, dvs. bemaling og udsmykning.