Bakkendrup Kirke

Kirkegården, der overvejende har bevaret sit middelalderlige omfang, er omgivet af en mur, hvis ældste dele går tilbage til middelalderen. En mindre udvidelse fandt sted i ca. 1926, og i den forbindelse blev der bygget et ligkapel på kirkegården.

Kirken består af et romansk kor med apsis og skib, hvortil der i senmiddelalderen er føjet en vestudvidelse, et våbenhus på sydsiden samt – ganske usædvanligt – et tårn over koret.

Den romanske bygning er opført af rå og kløvede marksten med granitkvadre ved bygningshjørnerne. Nogle steder kan den oprindelige romanske murbehandling iagttages i form af kvaderrisning, dvs. at bygningsstenenes udstrækning er blevet markeret i den våde mørtel.

Begge kirkens romanske døre kan endnu ses. Syddøren er nogenlunde uforandret og stadig i brug, mens norddøren er tilmuret. I den romanske bygningskrop kan der flere steder iagttages oprindelige vinduer både i åben og tilmuret stand.

Kirkens våbenhus er fra omkring år 1400. Det er bygget af teglsten over en syld, dvs. et fundament, af marksten. Bygningen står med fladt træloft.

Tårnet er opført i løbet af 1400-tallet. Bygningen er af tegl og rejst direkte over det romanske kor. Adgangen til tårnets mellemetage foregår via et trappehus på kirkens nordside. Tårnets gavle er prydet med spidsbuede højblændinger, dvs. murnicher.

Skibets vestforlængelse er opført i begyndelsen af 1500-tallet. Materialet er teglsten over en syld af marksten.

Kirkens tagværker består af både eg og fyr og er sammensat af ældre og nyere dele.

Kirkebygningens indre er præget af hvidkalkede flader. Apsissen har halvkuppelhvælv fra romansk tid, skibet er i 1300- eller 1400-tallet blevet overhvælvet, og koret har fået grathvælv i renæssancen.

I kirken findes flere kalkmalerier, som stammer fra forskellige perioder. Der er enkelte vievandskors, som vides at stamme fra senmiddelalderen, og fra renæssancen – mere specifikt i Frederik 3.s regeringsår (1648-1670) – stammer et maleri af det kongelige monogram og valgsprog, der er malet på korets grathvælv.

Kirkens inventar stammer fra flere perioder. Ældst er den romanske døbefont af granit. Fra middelalderen stammer også to løse figurer med motiv af henholdsvis jomfru Maria og Anna Selvtredje. Kirkens prædikestol er fra renæssancen.

Kirkens klokker er støbt i henholdsvis 1300-tallet og 1611.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Kirkens hjemmeside
• Danmarks Kirker