Allindemagle Kirke

De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Allindemagle er den opført i kampesten og kridtsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er blændet og delvist ødelagt, mens norddøren endnu er i brug om end i omdannet form. I romansk tid havde kirken to vinduer i hver af skibets langmure, som i dag er muret til.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode omkring år 1500 rev man i Allindemagle Kirke den romanske kirkes vestlige gavl ned og tilføjede endnu et fag til skibet. I 1514 rev man koret ned og opførte to lange fag, så kirken blev en langhuskirke med et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. I begge ender er der trappeformede taggavle med kamtakker. Kun den østlige gavl har fået den typiske gotiske dekoration af ornamentale murnicher kaldet blændinger.

Våbenhus er også gotisk med dets glatte, kamtakkede gavl, mens tagrytteren over skibet er fra 1777.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Den enkle, romanske døbefont af granit er kirkens ældste inventarstykke. Den består af to sten, hvor kummen har foroven en tovsnoning.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den sengotiske periode omkring år 1500-1525. Det hang, som navnet antyder, oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

I korets nordvestlige hjørne står der et senmiddelalderligt monstransskab. Skabet blev brugt til at huse monstransen, som man inden Reformationen i 1536 brugte til at fremvise den indviede hostie, dvs. oblaterne, for menigheden, så de kunne tilbede den. Det er særdeles velbevaret, og det er et af kun få bevarede af denne type.

På alterbordets forside er der et panel fra midten af 1500-tallet. Det har et diagonalt malet kryds med et stort, rundt felt i midten. Heri er der et maleri af Kristus på korset med Maria og evangelisten Johannes.

Altertavlen fra 1775 er bygget op omkring to glatte pilastre, dvs. halvsøjler, og en buet topgavl. Her ses der våbenskjolde for Danneskjold-Ahlefeldt. I midterfeltet er der indsat et senere maleri af Kristus, der viser sig for de to kvinder. Det er signeret ’P. Rådsig 1881’.

Prædikestolen fra 1777er ligeledes fra rokokoperioden. Den bærer præg af mange lag af lister, der på rokoko-manér næsten opløser formen. I fagene er der fyldinger, som nærmest har form som skind. Prædikestolen står i afrenset eg.