Diktator, magister populi, i den ældste romerske republik titlen på den mand, som i en ekstraordinær situation, især under en krig, blev udpeget til romernes leder. Han var udstyret med absolut myndighed, indtil hans opgave var løst, dog højst i seks måneder.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kommer fra latin dictator, en afledning af dictare 'byde, befale', der selv er afledt af dicere 'sige'.
Diktatoren udpegede en næstkommanderende, magister equitum, og alle øvrige magistrater stod under hans kommando. I den sene republik blev diktatortitlen genoplivet og betegnede da eneherredømme; således blev Cæsar diktator for livstid. Derefter blev titlen forbudt ved lov og blev ikke længere anvendt af romerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.