ugedag

Artikelstart

En ugedag er en af ugens syv dage.

Ugedagene hos romerne

Ugedagene fik hos romerne navne efter de syv vandrestjerner Solen, Månen og de fem da kendte planeter med gudenavne (se planet): dies Solis, Lunae, Martis, Mercurii, Jovis, Veneris, Saturni. I de fleste romanske sprog lever disse navne videre, fx som fransk lundi 'mandag', mardi, mercredi, jeudi, vendredi, dog undtagen dimanche, egentlig 'Herrens dag' , dvs. søndag, og samedi, egentlig 'sabbatsdag', dvs. lørdag.

Ugedagene hos germanerne

Germanerne overtog betegnelserne allerede før kristendommen og omtolkede gudenavnene, fx til dansk tirsdag, onsdag, torsdag, fredag efter Tyr, Odin, Thor og Frigg. Kirken modarbejdede de hedenske mindelser og foretrak en nummerering efter jødisk mønster, men forgæves. Tankegangen har dog sat sig spor i islandsk þriðjudagur 'tredjedag', dvs. tirsdag, og fimmtudagur 'femtedag', dvs. torsdag, samt miðvikudagur 'midtugedag', dvs. onsdag, og föstudagur 'fastedag', dvs. fredag; jf. også tysk Mittwoch og finsk keskiviikko 'midtuge', dvs. onsdag.

Ugens første dag

Ugens første dag var oprindelig søndag, jf. bl.a. Matth. 28,1. Til minde om Kristi opstandelse blev søndag i år 321 lovfæstet som de kristnes hviledag i stedet for lørdag, der var ugens sidste dag i den jødiske tidsregning (se sabbat). Fra Danmarks tiltrædelse til EF (nu EU) 1.1.1973 har arbejdsugen imidlertid været det bestemmende princip, således at ugen efter international overenskomst begynder med mandag og ender med søndag.

Ugedagene i dansk folketro

I dansk folketro forbindes nogle af ugedagene med særlige forestillinger, fx at det er uheldigt at begynde noget en mandag, evt. også en fredag, hvorimod søndag er en god dag, jf. søndagsbarn; og det hedder sig, at fredagsvejr giver søndagsvejr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig