Tyr er krigs- og formentlig retsgud i den nordiske mytologi og søn af Odin. Tyr er efter al sandsynlighed identisk med den indoeuropæiske himmelgud, som i Indien hedder Dyaus og i Grækenland Zeus.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Tyr, oldnordisk Týr, kommer af germansk *tīwaz, ligesom bl.a. latin deus 'gud' af den indoeuropæiske rod *deiw- 'stråle lyst, skinne'.
I vikingetidens mytologi er Tyr en baggrundsfigur. Han optræder kun virksomt i myten om Fenrisulven. Her agerer han til fælles bedste uden hensyn til eget helbred: Aserne må tøjle Fenrisulven, som er ved at vokse sig faretruende stor, men ulven fatter mistanke til den magiske lænke, Gleipner, som dværgene har fremstillet af de mest forunderlige ingredienser. Tyr stikker sin hånd i ulvens gab som pant, aserne binder ulven med Gleipner, og ulven bider Tyrs arm af.
Ved Ragnarok kæmper Tyr med hunden Garm, som vogter indgangen til underverdenen. Begge dør som følge af kampen.
En række steder i Danmark (Tissø, Tibirke, Tisvilde) vidner om Tyr-kult. Romerne opfattede Tyr som identisk med krigsguden Mars. Mars' dag blev hermed til Tyrs dag, dvs. tirsdag.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.