Tjuvasjerne er et folkeslag i Rusland, der udgør knap 1,7 millioner mennesker, hvoraf cirka 700.000 bor i Republikken Tjuvasjien. De øvrige tjuvasjere lever spredt i andre dele af Rusland, særligt langs Volgaflodens løb i Tatarstan, Uljanovsk, Samara og Basjkortostan. Folket taler tjuvasjisk, som hører til de tyrkiske sprog.
'tjuvasjere' på tjuvasjisk чӑвашсем, translittereret çăvaşsem
Tjuvasjernes historie er knyttet til volgabulgarerne, som anses for at være deres forfædre. Volgabulgarerne grundlagde Bulgarriget ved Volgas mellemste løb mellem 500-tallet og 700-tallet. I 1200-tallet blev de underlagt Den Gyldne Horde og senere Kazankhanatet, hvorefter islam gjorde sit indtog i området. I byerne konverterede volgabulgarerne til denne nye religion, hvorefter de med tiden blev ”tatariseret”. I landområderne bevarede volgabulgarerne deres shamanistiske tro.
I forbindelse med den russiske ekspansion fulgte der en intens kristen mission i området, hvor mange tjuvasjer blev ortodokse i 1700- og 1800-tallet. På trods af denne konversion har tjuvasjerne herefter deltaget i flere oprør mod russerne sammen med andre volgafolk. Der opstod endda nationalistiske bevægelser med pantyrkiske og panfinske træk i 1800-tallet.
Ved dannelsen af Sovjetunionen fik tjuvasjerne en autonom region. Den blev oprettet i 1920 og fik i 1925 status af såkaldt autonom republik (ASSR) i 1925. I 1990, kort før Sovjetunionens opløsning, erklærede Tjuvasjien sig for en suveræn republik, og den er en af de 21 regioner med status af republik i den nuværende Russiske Føderation.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.