Volga

Volga er Europas længste flod. Den er 3500 km lang og afvander en betydelig del af Europæisk Rusland.

Volga udspringer nordvest for Moskva, slynger sig gennem det centrale Rusland og løber ud i Det Kaspiske Hav tæt på grænsen til Kasakhstan.

Fra sit udspring til Kazan løber Volga gennem skovzone. Det mellemste løb, der strækker sig til Saratov, går gennem skovsteppe. Det nederste løb går frem til Volgograd gennem steppeland, og dernæst er der hovedsagelig ørken.

I nord løber Volga gennem en række søer, og allerede i 1843 blev der her etableret en dæmning til regulering af vandgennemstrømningen og til sikring af sejldybden. Mellem byerne Kalinin og Rybinsk har man ved hjælp af opdæmning skabt det såkaldte Moskva Hav (Rybinsk-reservoir), der leverer vand til storbyen. I denne forbindelse blev der også etableret to af Volgas mange vandkraftværker.

I områderne ved Rybinsk og Jaroslavl og syd for Kostroma løber floden i en snæver dal med højtliggende bredder. Fra og med bifloden Okas tilløb bliver Volga mere rig på vand, men først fra og med Kamas tilløb længere mod syd bliver der for alvor tale om en stor flod. Ved Toljatti, der ligger i nærheden af Samara, er der opført endnu et vandkraftværk, der blandt andet leverer energi til byens store bilfabrik (Lada). Lige nord for Volgograd deler floden sig i to; den venstre flodarm bliver til Akhtuba.

Volgas delta begynder 46 km nord for Astrakhan og er meget omfattende. Der er således mere end 500 flodarme, småfloder og strømme. Før floden blev reguleret, og vandstanden stabiliseret, kunne den efter årstiden veksle med op til 17 m. De øvre og mellemste løb fryser til i slutningen af november, det nederste i december. Floden er i hele sit løb isfri i 200 dage.

Volga har forbindelser til Østersøen, Hvidehavet samt Det Azovske Hav og dermed til Sortehavet. Fra de tidligste tider var Volga en vigtig handelsrute mellem øst og vest. I 1800-t. skabtes forbindelse til Neva, og den handelsmæssige betydning øgedes. Der udvikledes en hel handelsflåde, hvis vigtigste drivmiddel var de omkring 300.000 pramdragere. Ad Volga transporteredes traditionelt korn, træ, fisk og salt, og senere kom bomuld, olie og industrivarer til. Den økonomiske betydning voksede i årene efter 2. Verdenskrig med opførelsen af den lange række af store vandkraftværker og vandreservoirer, der tjente som energikilde til industrien, til vandforsyning til befolkningen og til overrisling af landbrugsjord.