Saratov, hovedstaden i Saratovregionen i det sydlige Rusland; 838.000 indb. (2010). Byen ligger på Volgas højre bred, over for byen Engels, 720 km SØ for Moskva. Saratov blev grundlagt som fort ved Volga i 1590; i slutningen af 1800-t. var den en af Ruslands mest moderne storbyer, og den udviklede sig til en betydelig industriby og et vigtigt kultur- og lærdomscenter. Byen strækker sig 34 km langs med Volga i en dal omgivet af lave bjerge. Blandt de ældste bygninger er Treenighedskirken fra 1689.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.