tjuvasjisk

Tjuvasjisk er et tyrkisk sprog, der tales af ca. 1,6 millioner mennesker (2002) i republikken Tjuvasjien og andre dele af Rusland foruden af mindre grupper i Kasakhstan og Usbekistan. Tjuvasjisk er den eneste nulevende repræsentant for den ene af den tyrkiske sprogfamilies to hovedgrene.

Lydsystemet i tjuvasjisk er enklere end i de andre tyrkiske prog, bl.a. på grund af indflydelse fra det finsk-ugriske nabosprog mari (tjeremissisk). Det tjuvasjiske ordforråd er præget af lån fra både finsk-ugriske sprog og tatarisk, der også er et tyrkisk sprog, foruden arabiske, persiske, mongolske og russiske låneord.

Tjuvasjisk skrives med det kyrilliske alfabet. Skriftsproget blev etableret i begyndelsen af 1870'erne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig