Tjuvasjien

Tjuvasjien.

Ukendt.

Tjuvasjien er en republik i Den Russiske Føderation, en af landets 83 regioner, hovedsagelig beliggende på Volgas højre bred mellem bifloderne Sura og Svijaga; 18.300 km², 1,25 millioner indbyggere (2010). Hovedstad: Tjeboksary.

Landområderne på den højre bred er højland (175-225 m), der falder stejlt ned mod floden, gennemskåret af kløfter og slugter. Den venstre bred er sletteland med vådområder og tørvemoser. Klimaet har typisk fastlandspræg med varme somre og kolde vintre. 32% af arealet er skov, især fyr, el, birk, eg og lind. Her findes bl.a. bjørn, ulv og los.

68% af indbyggerne er tjuvasjer, som er et tyrkisk folk. Der bor også mange russere (27 %). Et mindretal er tatarer (3 %). I Sovjettiden opførtes flere varmekraftværker og et vandkraftværk ved Volga, der leverede energi til landets industrialisering.

Historie

Tjuvasjerne fører deres historie tilbage til det bulgarrige, der 500-700 konsolideredes ved Volgas mellemste løb (se også volgabulgarer). I midten af 1200-tallet kom området under Den Gyldne Horde og senere Kazankhanatet, samtidig med at islam fik en betydelig indflydelse. Med den russiske erobring i midten af 1500-tallet fulgte en intensiv kristen mission, som gjorde, at store dele af den tjuvasiske befolkning i 1700- og 1800-tallet formelt bekendte sig til ortodoksien. Det forhindrede dog ikke tjuvasjerne i flere gange og sammen med andre Volgafolk at gøre oprør mod den russiske ekspansion. I 1800-tallet udvikledes nationalistiske bevægelser med pantyrkiske og panfinske træk. I 1920 oprettedes en tjuvasjisk autonom region, der i 1990 erklærede sig for en suveræn republik, der i 1925 blev en autonom republik i den russiske sovjetrepublik. Fra 1992 har den heddet Tjuvasjien.

Læs mere i Den Store Danske

tjuvasjisk

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.