syntaks

Syntaks er den del af grammatikken, der beskæftiger sig med, hvordan ord kombineres for at danne syntagmer og sætninger.

Faktaboks

Etymologi
Ordet syntaks kommer af græsk syntaxis, af syn- og taxis 'ordning'

I formel logik og informatik er syntaks læren om formelt lovlige udtryk inden for et givet sprog og således det samlede regelsæt for, hvordan velformede, korrekte udtryk kan dannes uanset deres betydning.

Sprogvidenskab

I moderne sprogvidenskab opfattes syntaks ofte på en måde, der er inspireret af den formelle logik, jf. generativ grammatik. I denne sammenhæng bygger de syntaktiske regler oftest på konstituentbegrebet, dvs. at det angives for hver størrelse, af hvilke konstituenter den kan være sammensat, og i hvilken rækkefølge konstituenterne skal komme. En sætning kan efter denne opfattelse i sin simpleste form beskrives som en sammensætning af et substantivsyntagme, fx den lille dreng, og et verbalsyntagme, fx spiste isen. Imidlertid anses konstituentbegrebet gerne for utilstrækkeligt, idet sproglige udtryk kan være opbygget så varieret, at det er umuligt at definere dem tilstrækkelig præcist blot ved at afdække, hvilke byggesten de er bygget af. Kun i simple tilfælde er det nok at kende konstituenterne og deres plads for at vide, hvilke relationer der eksisterer mellem dem.

Sætningsled

Til at udtrykke syntaktiske relationer anvendes i traditionel grammatik udtryk som verbal, subjekt, (direkte eller indirekte) objekt, prædikativ (til subjekt eller objekt) og adverbial. Disse relationsbetegnelser angiver sætningens led uafhængigt af deres rækkefølge og deres materiale, idet et subjekt eksempelvis kan placeres flere steder i sætningen og kan være dannet af højst forskelligartede bestanddele.

Klassifikation af sprog

Syntaktiske forhold spiller en væsentlig rolle for klassifikation af sprog, der bl.a. kan karakteriseres ved rækkefølgen af subjekt (S), objekt (O) og verbal (V) i hovedtyperne SVO, SOV og VSO. Også på anden vis er syntaktiske træk af betydning for sprogbeskrivelsen, fx ved opdelingen i nominativ-akkusativ-sprog, ergative sprog og inaktiv-aktiv-sprog.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig