Verbalet er sætningens centrale led. Det består af et eller flere verber og udtrykker, hvad subjektet er eller gør, fx byggede i drengene byggede en hule.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet verbal kommer af senlatin verbalis 'som har med ord at gøre', afledning af latin verbum 'ord'.
- Også kendt som
-
udsagnsled
Verbalet kan også være underordnet et andet verbal, jf. infinitiven bygge i de havde lovet at bygge en hule. Her er infinitiven verbal i at bygge en hule, der har omtrent samme funktion som en ledsætning, jf. de havde lovet, at de ville bygge en hule.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.