snorekeramisk kultur

Mandsgrave i Centraleuropa er typisk kendetegnet ved især stridsøkser, hvorimod nogle kvindegrave, især i Bøhmen (det nordlige Tjekkiet) og Tyskland, har perler af perlemor, undertiden tusindvis, og hundetænder, undertiden hundredevis. En kvindegrav i Marefy i Mæhren (det sydlige Tjekkiet), hvor dette fænomen er mere sjældent, har op mod 6000 perler af perlemor, hundredevis af hundetænder (estimeret fra 89 hunde), imitationer af hundetænder i ben, andre benperler samt den højeste andel af kobbersmykker i sandsynligvis hele det snorekeramiske kulturkompleks. Kvinden har således sandsynligvis haft en meget høj status i samfundet.

Lignende imponerende kvindegrave, dog uden store mængder kobber, er fundet i Prag i Tjekkiet samt i Karsdorf i Sachsen-Anhalt og andre steder i Tyskland. Hundetænder er generelt mest fundet som smykker i kvindelige højstatus grave i snorekeramisk kultur, ofte også som imitationer i ben, så der ser ud til at være en vigtig forbindelse mellem kvinder, hunde og magt i denne kultur. Nogle af disse grave har også tænder fra diverse vilde dyr. Hundetænder er desuden et fænomen, der mest kendes fra den mellemste fase af snorekeramisk kultur (omkring 2600-2350 f.v.t.).

Nye kulstof-14-dateringer viser desuden, at denne indvandring gik enormt hurtigt (i et forhistorisk perspektiv), nemlig omkring 150-200 år med de tidligste dateringer for snorekeramisk kultur omkring 2920 f.v.t. i Bøhmen, Tjekkiet til omkring 2850-2800 f.v.t. på den vestjyske hede. Indvandringer fra steppen er muligvis fortsat i forskellige bølger op mod 600 år fra dette 2900 f.v.t.

I de seneste år har talrige studier af DNA (genomer) fra skeletter i snorekeramisk kultur tydeligt vist, at den opstod som følge af indvandring fra stepperne i Ukraine og det nærliggende sydlige Rusland. DNA viser desuden, at udvandrerne fra stepperne blandede sig med de lokale bønder og hyrder i form af henholdsvis tragtbægerkulturen og især kugleamforakulturen, hovedsagelig i Polen og Tyskland.

De første studier af oldtidsgenomer antog (grundet de genomer, man havde testet), at disse folk kom fra Yamnayakulturen, som også er kendt for deres gravhøje. De ligner da også folk fra Yamnayakulturen genetisk, men deres Y-kromosomer (dvs. hos mændene) stemmer ikke overens. Der er dog flere kulturer, især i Ukraine, (og måske også fremtidige prøver fra mere ukrainske Yamnaya-skeletter), som ser ud til at være bedre kandidater til den genetisk dominerende steppekomponent, man finder i snorekeramisk kultur. Dette gør sig også gældende arkæologisk, da Yamnaya-skeletter på steppen typisk ligger i udstrakt stilling og ikke er gravlagt med stridsøkser som i den snorekeramiske kultur.

En bedre kandidat til den snorekeramiske kulturs genetiske ophav kunne være Zhivotilovka-gruppen i de central- og vestukrainske stepper, hvis grave ligger stratigrafisk lige under Yamnayakulturens grave (når de undertiden findes i samme gravhøje). Zhivotilovka-skeletter er desuden begravet i såkaldt Hockerstilling (højre og venstre side, muligvis kønsrelateret), har lignende amforaer (som også i kugleamfora-kulturen), og i den vestlige del også lignende stridsøkser af sten. Den har også bægre af ler, dog ikke med snoreornamentik, som dog findes hos naboerne i Tripolje CII, der også har steppeelementer. Det er således muligt, at snorekeramisk kultur opstod som et produkt af blanding mellem flere kulturer i det centrale og vestlige Ukraine. Den kan også have inkluderet Yamnayakulturen til en vis grad.

• stridsøksekultur
• enkeltgravskultur
• bådøkse
• kugleamfora-kulturen