skrifthøjde

Artikelstart

En typografisk skrifts højde (skrifthøjden, keglehøjden eller papirhøjden) målte man i det gammeldags bogtryks (højtryks) dage som den totale højde fra foden til toppen af det blylegeme, der bærer bogstavbilledet. Fra bogtrykkerkunstens start i 1400-tallet bestemte skriftstøberne selv højde på deres støbte blytyper og indrettede den efter de lokale bogtrykkeres trykpresser. I løbet af 1600-og 1700-tallet blev højden efterhånden standardiseret i forskellige lande – men trykpresser kunne nu indstilles til forskellig skrifthøjde.

Ordet "skrifthøjde" kan misforstås som har det noget med højden på et bogstav at gøre. Det har det ikke. Et bogstavs højde hedder "skriftgrad" og måles efter højden på det areal, som de trykte bogstaver i et givent alfabet udfylder, når højden måles efter bogstavernes såkaldte x-højde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig