Social retfærdighed udtrykker som begreb den idé, at det er muligt at bringe et samfunds fordelingsmønstre i overensstemmelse med et sæt af retfærdighedsprincipper. Selvom begrebet og problemet kan spores tilbage til de tidligste civilisationer, optrådte det ikke før omkring 1800, første gang i den britiske samfundsdebat i begyndelsen af 1800-tallet, og siden er det blevet meget anvendt. Begrebets opdukken kan relateres til de sociale problemer, som den hurtige engelske industrialisering medførte, og som ledte til en række offentlige undersøgelser mhp. sociale forbedringer.
Op igennem 1800-tallet konkurrerede flere opfattelser af social retfærdighed: En traditionel konservativ opfattelse, inspireret af David Hume og Edmund Burke, respekterede et socialt hierarki og nedarvede økonomiske rettigheder til fx ejendom, kombineret med et patriarkalsk ansvar for de lavere sociale grupper og skepsis over for den fremvoksende industri- og finanskapitalisme. Med denne kom en liberal opfattelse til udtryk, som gik ind for belønning i forhold til individuel indsats og meritter. I forlængelse af denne opfattelse argumenterede utilitaristen John Stuart Mill for individuel økonomisk konkurrence og var imod, at staten skulle anvende sin beskatningsmagt til at omfordele goder. Ifølge Mill er den mest retfærdige sociale orden den, der resulterer i den største samlede sum af lykke. Mill var imidlertid langtfra uden social forståelse og havde synspunkter, der bl.a. af Thomas Green udvikledes til en socialliberalisme med berøringspunkter til socialismen (se liberalisme). Denne understregede behovet hos det enkelte individ og sociale grupper som kriterium for offentlig indsats og havde som mål at skabe så stor lighed som muligt, bl.a. gennem omfordeling ad skattepolitisk vej. Den marxistiske opfattelse af social retfærdighed udmærker sig først og fremmest ved kritikken af uretfærdigheder i det borgerlige kapitalistiske samfund. Når Marx i sin kritik af det tyske socialistiske arbejderpartis program fra 1875, Gothaprogrammet, fremholder, at kun i det kommunistiske samfund kan den ideale sociale retfærdighed opnås, kritiserer han samtidig tanken om en ligelig fordeling af indkomst, fordi han betragtede individer som ulige mht. formåen og behov.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.