radikalisme

Artikelstart

Radikalisme, holdning, der er karakteriseret ved en stræben efter gennemgribende forandringer i politiske forhold og samfundsforhold. Radikalisme udgør ikke i sædvanlig forstand et ideologisk fænomen og har ingen historisk sammenhængende identitet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet radikalisme kommer af radikal og -isme.

Begrebet indgår i de europæiske hovedsprog fra 1820'erne. I England optrådte udtrykket radikal reform sidst i 1700-t., og radikalisme første gang i forbindelse med modstanden mod det politiske reformarbejde i 1830'erne, som kritikere ikke fandt vidtgående nok.

Derefter anvendtes begrebet i forbindelse med de såkaldte filosofiske radikale, den gruppe af liberale, som inspireredes af den britiske filosof Jeremy Bentham. Hertil hørte James Mill, David Ricardo og John Stuart Mill. Også i Frankrig dannedes radikale grupper; radikalisme var her ensbetydende med republikanisme og antiklerikalisme (se fx Parti radical).

Frem til sidste tredjedel af 1800-t. stod radikalisme overvejende for borgerligt liberale reformtanker, men herefter forbindes ordet i stigende grad med venstreorienterede og især marxistiske, socialistiske og revolutionære bevægelser. En central plads i denne udvikling havde syndikalismen.

Med tilkomsten af den højreorienterede organisation i Frankrig Action française (1899) dannedes der imidlertid en model for en europæisk mangfoldighed af både radikalt reaktionære og protofascistiske bevægelser, der i samtiden bl.a. benævnedes revolutionær konservatisme eller ungradikalisme.

Moderne politisk sociologi anvender her betegnelsen højreradikalisme (eng. radical right), et begreb, der kom til i USA i midten af 1950'erne for at karakterisere grupper på højrefløjen, som opponerede mod den traditionelle konservatisme. Se også kulturradikalisme.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig