Højreekstremisme er politiske strømninger og grupperinger på yderste højrefløj, der ideologisk og politisk overskrider normen for, hvad der er foreneligt med politik i en demokratisk forfatningsstat, og som desuden ofte med militante og kriminelle midler som vold og terror bekæmper det politisk-parlamentariske demokrati.

Faktaboks

Også kendt som

højreradikalisme

De første højreekstremistiske bevægelser af betydning opstod i Tyskland i kølvandet på 1. Verdenskrig. I 1918 dannedes det paramilitære frikorps Stahlhelm, Bund der Frontsoldaten, som var nationalistisk, imod Weimarrepublikken og stærkt anti-kommunistisk. I lighed med et større antal andre frikorps blev det senere indlemmet i SA. I tiden mellem 1918 og 1939 dannedes højreekstremistiske bevægelser i en række europæiske lande med forbillede i den italienske fascisme, bl.a. Rexisterne i Belgien, Heimwehr i Østrig og Lappobevægelsen i Finland.

Efter 2. Verdenskrig har kun i en periode været tilløb i Italien og Tyskland til stærkere antiparlamentariske bevægelser på højrefløjen. I Italien dannedes mod slutningen af 2. Verdenskrig det nyfascistiske parti Movimento Sociale Italiano-Destra Nazionale (MSI-DN); i 1995 indlemmedes det i Alleanza Nazionale (dannet i 1994), der under sin leder Gianfranco Fini har taget afstand til fascismen.

I Tyskland er ekstremisme såvel til højre som til venstre et politisk, retligt defineret begreb: Her kan forfatningsfjendtlige, dvs. ekstremistiske, partier forbydes. Strømninger defineres som ekstremistiske (tidligere som radikale), når de "retter sig mod kernen i den tyske frie retsstatslige forfatning", altså mod selve det demokratiske system og dets centrale bestanddele som de borgerlige frihedsrettigheder, menneskerettighederne og retsstaten.

Siden 1996 er de strømninger i Tyskland, der opfattes som højreradikale eller højreekstremistiske, gået lidt frem mht. medlemstal og aktiviteter. Det vakte bekymring blandt de demokratiske partier, at der syntes at finde en samling sted omkring Nationaldemokratische Partei Deutschlands(NPD), der regnes for et ikke-militant, højreekstremistisk parti, samt at partiets ungdomsorganisation, Junge Nationaldemokraten (JN), havde stor fremgang; i 2001 blev der stillet krav om at forbyde NPD, og den tyske regering enedes med Forbundsdagen og Forbundsrådet om at indbringe det angiveligt forfatningsstridige parti NPD for landets forfatningsdomstol mhp. at få det forbudt. Det måtte dog opgives, da forfatningsdomstolen kritiserede bevisgrundlaget. NPD stillede op til valget til Forbundsdagen i 2005, men opnåede (med under 3 procent) ikke tilstrækkeligt med stemmer til at nå op over spærregrænsen. Højreekstremismen i Tyskland ser ud til at have stagneret. På de indre linjer er der inden for højreekstremismen foregået en radikalisering og sket en mindre forskydning over mod nynazismen.

De højreekstremistiske strømninger vil ideologisk som regel være antidemokratiske, antiparlamentariske, autoritære og racistiske. Historisk må fascisme og nazisme karakteriseres som ekstremistiske, og i nyeste tid gælder det også for de militante nynazistiske grupperinger, der er opstået i Tyskland og andre lande. Selvom der i Danmark nok ikke i samme forstand kan tales om højreekstremisme, må det danske naziparti DNSB og ligeså den svenske gruppe Vit Arisk Motstånd i politisk henseende karakteriseres som højreekstremistiske.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig