Faktaboks

James Mill
Født
6. april 1773
Død
23. juni 1836

James Mill var en britisk filosof og politisk-økonomisk forfatter, en af grundlæggerne af den klassiske økonomiske skole. James Mill var far til John Stuart Mill.

Uddannelse og karriere

Født i en fattig familie blev Mill af en lokal beskytter hjulpet til universitetsstudier med henblik på præstegerningen. Efter mislykkede forsøg som prædikant tog han 30 år gammel til London, hvor han ernærede sig som økonomisk-politisk skribent og redaktør. Han var ledende i den filosofisk-radikale bevægelse, der arbejdede for en reform af valgordningen til Underhuset og for andre reformer, som kunne begrundes med udgangspunkt i Jeremy Benthams utilitarisme. I 1819 blev han ansat i East India Company.

James Mills arbejder

James Mill er forfatter til en lang række arbejder om økonomiske emner, bl.a. Elements of political Economy (1821), der er den første populære fremstilling af den klassiske økonomis principper. Hans filosofiske hovedværk er Analysis of the Phenomena of the Human Mind (1829), hvori han søgte at begrunde utilitarismens principper ud fra David Hartleys og David Humes associationspsykologiske teorier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig