protister

Protister, organismer tilhørende riget Protoctista, tidligere kaldet Protista; kendetegnes ved at have cellekerne (dvs. være eukaryoter).

Faktaboks

etymologi:
Ordet protist kommer af græsk protistos 'allerførst', af protos 'først'.

Protoctista omfatter de undergrupper, som hverken er dyr, planter eller svampe (se også biologisk klassifikation), fx grupper af encellede organismer som ciliater, foraminiferer og coccolitter samt grupper, der kan indeholde eller udelukkende består af flercellede former som fx brunalger, dinoflagellater, grønalger og rødalger. Protoctista omfatter således organismegrupper, der ifølge ældre systematik tilhørte dyre- eller planteriget, herunder encellede dyr (protozoer) og alger (bortset fra blågrønalger, som er bakterier og dermed prokaryoter), samt fx slimsvampe, der tidligere regnedes til svampene.

Gruppens opdeling, hvilke undergrupper der hører med, og om det er tjenligt at oprette yderligere riger til visse af disse, debatteres stadig livligt. Det samlede artsantal er ukendt dels pga. førnævnte problemer med den systematiske afgrænsning, dels fordi mange af undergrupperne er dårligt kendte.

Alle protister lever i vand eller fugtige hinder eller væv. De fleste protister er mikroskopiske, men gruppen omfatter også gigantiske former som den 60 m lange brunalge, Macrocystis. Tilsammen udviser de forskellige former en forbløffende variation i udseende og levevis: Nogle er fototrofe, dvs. udnytter lysenergi (sollys) som energikilde, andre er heterotrofe ved optagelse og nedbrydning af organisk stof, mens atter andre er begge dele. Deres livscyklus kan være enkel, fx med formering ved simpel celledeling, eller yderst kompliceret som fx hos rødalger (se også formering).

Riget Protista blev oprettet af den tyske biolog Ernst Haeckel, da han indså, at den klassiske inddeling af alle levende organismer i enten planter eller dyr ikke var fyldestgørende. Senere oprettede han riget Monera til bakterierne (senere kaldet Prokaryota). I 1950'erne blev svamperiget oprettet, så der nu var de fem riger, man oftest regner med i dag. Navnet Protoctista blev foreslået omkring samme tidspunkt, da protist for mange var blevet synonymt med mikroskopiske, encellede organismer, i overvejende grad encellede dyr (protozoer) som tøffeldyr og amøber, en sprogbrug, der lever videre i dag.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig