Coccolitter er mikroskopiske, ofte cirkulære eller ovale kalkskjolde, som er udskilt af encellede planktoniske kalkalger. Kalkalger har siden Kridt været de betydeligste kalkdannende organismer på Jorden.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet coccolit kommer af græsk kokkos 'bær, frugt, kerne' og lithos 'sten'.
I den levende celle danner coccolitterne en sammenhængende kugleformet skal, coccosphaere, omkring cellen. Efter cellens død synker coccolitterne til bunds, hvor de indgår i oceanbundens sedimentdække. Det diskuteres stadig, om gulalgerne anvender kokkolitterne til at beskytte sig mod ultraviolet stråling, til flydeevne eller til forsvar.
De ældste coccolitter er fra slutningen af Trias (for ca. 220 millioner år siden), men de bliver først hyppige ca. 100 millioner år senere i begyndelsen af Kridt. Coccolitter udgør den vigtigste bestanddel i de op til 2 km tykke lag af skrivekridt fra Sen Kridt (for ca. 100-65 millioner år siden), der træffes næsten overalt i Danmarks undergrund og under Nordsøen, hvor skrivekridtlignende aflejringer udgør en vigtig reservoirbjergart for olie.
Coccolitter er hyppige og velbevarede i det fleste geologiske aflejringer fra Kridt til i dag. De enkelte arter har normalt en stor geografisk udbredelse, bl.a. derfor har de fundet god anvendelse til geologisk aldersbestemmelse (biostratigrafi).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.