potential

Artikelstart

Potential, i elektrostatikken en matematisk funktion af rumkoordinaterne, som beskriver et elektrisk felt. Potentialet angiver i ethvert punkt af rummet det arbejde, der kræves for at flytte en elektrisk enhedsladning fra et referencepunkt til det pågældende punkt. Referencepunktet gives derved potentialet nul. Det elektriske potential er en skalar (tal), som betegnes med φ og måles i enheden V (volt). Potentialforskellen mellem to punkter betegnes som spændingen mellem dem.

Faktaboks

Etymologi
Ordet potential kommer af latin potentialis, af potens.

I det elektrostatiske felt (vektorfeltet E) er det nævnte arbejde uafhængigt af den vej, som følges mellem de to punkter. Et felt med denne egenskab kaldes konservativt. Følges en lukket vej tilbage til referencepunktet, er det samlede arbejde nul, hvilket matematisk er betingelsen for, at E-feltet kan udtrykkes som gradienten af et skalarfelt, i dette tilfælde af funktionen −φ. Det elektrostatiske felt bliver da E = −∇φ, hvor ∇ betegner gradienten.

Potentialer spiller en stor rolle i elektrostatikken, bl.a. fordi de som skalarfelter er matematisk enklere at håndtere end vektorfelter. Også andre grene af fysikken anvender potentialer af forskellig art. I områder af rummet, hvor der ikke optræder elektriske strømme, kan også magnetfelter beskrives ved et potential, men generelt må man for magnetfelter anvende et mere kompliceret vektorpotential. Se også elektrisk felt og potentialteori.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig